Erhvervshusenes CoronaGenstarts-program giver 25.000 kr. i tilskud til en privat rådgiver, som kan hjælpe med en genstartsplan.

Corona-krisen har haft økonomiske konsekvenser, og nedlukningen af Danmarks erhvervsliv har påvirket mange virksomheder negativt. Tilskudsprogrammet CoronaGenstart giver 25.000 kr. i direkte tilskud for at afværge de negative konsekvenser og booste danske virksomheders omsætning i den rigtige retning.

Det får du og din virksomhed:

  • Et konkret rygstød til at genoptage din forretningsudvikling
  • Strategisk sparring og rådgivning
  • En eksekveringsplan med actionpoints for fremtidige aktiviteter

Er du i målgruppen?

Målgruppen er SMV’er med 0-100 ansatte, som har mistet 30 % omsætning i corona-krisen.

Det med småt:

Du skal betale et gebyr på 2500 kr. ved opstart af forløbet.

Du og din virksomhed skal selv engagere jer i forløbet med et antal arbejdstimer, der i løn-værdi svarer til 35.000 kr.

Virksomheden skal efter forløbet dokumentere, at der er udarbejdet en genstarts-plan efter en særlig skabelon, som programmet stiller til rådighed. Genstarts-planen skal have et perspektiv på et halvt til et helt år.

Der er et begrænset antal 25.000 kr. vouchers i hver erhvervshus-region, og de fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Erhvervshus Sydjylland leder projektet i samarbejde med Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Hovedstaden og Erhvervshus Sjælland samt Enterprise Europe Network og Danish Export Association.

Projektet er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.