Husk bogpræsentation onsdag d. 17. november kl. 15-17

Under sejl – til Asien, Afrika og Amerika

Bogen er skrevet af historiker, tidl. seniorforsker ved Rigsarkivet Erik Gøbel, der med dette pragtværk leverer den første samlede fremstilling af de danske oversøiske sejlskibstogter og livet ombord på skibene i perioden fra begyndelsen af 1600-tallet til midten af 1800-årene. Bogen binder en sløjfe på Erik Gøbels imponerende livsværk.

Samtidig inviterer vi til et kig ind i fremtidens kolonihistoriske forskning med en præsentation afforskningsprojektet ”In the same Sea” ved lektor ved Københavns Universitet Gunvor Simonsen. Projektet undersøger forbindelserne mellem befolkningerne på de små øer i Caribien mellem 1650 og 1850.

Der er således lagt op til en eftermiddag om ét af tidens mest omdiskuterede emner- kolonihistorie. Det er både historien om rigdom og eventyr men også om ulykke og undertrykkelse, og om mennesker, der skaber nye relationer langt fra Europa.

Du kan lytte til Erik Gøbel og Gunvor Simonsen, der taler om emnet i DR P1 her

Hvis du er medlem af M/S VEN får du bogen helt gratis. Et medlemskab koster 400 kr. – husk at komme i god tid hvis du vil købe/forny dit medlemskab.

Husk coronapas.

Aftenåbent med oplæsning fra Moby Dick

Ved skuespiller Cyron Melville d. 18. november

Som en af landets ypperste skuespillere, bemærker Cyron Melville sig i særdeleshed ved at være en sand historiefortæller både i mimik og gestik. Et hurtigt dyk ned i Cyrons meritter, afslører da også at vi har med enormt lyrisk og poetisk historiefortæller at gøre. Dette kan publikum denne aften få glæde af, når Cyron vil læse op ad passager fra maritime klassikere – og mon ikke der sniger sig passager ind fra navne-broderen Herman Melville’s episke saga om en sagnomspunden hvid kaskelothval?

Hele museet er åbent, så du bl.a. kan opleve vores to særudstillinger ‘I ❤️ NELLA DAN‘ og ‘OCEANISTA – Havet & moden gennem 100 år ‘ (indtil 28. november). Og så kan du shoppe med 10% i vores shop. Vi serverer 2 lækre retter + kaffe i den smukke café for 200 kr. Menu er på vej!

Det er gratis at deltage i arrangementet i M/S Café. Skal du besøge resten af museet kræver det en pladsbillet. Husk coronapas.

Se vores andre arrangementer her. 

M/S søger frivillige Kom til informationsmøde 1. december kl. 11 Har du lyst til at være frivillig på et fantastisk museum?

Vi søger frivillige museumsværter, der kan hjælpe med at gøre museumsoplevelsen endnu bedre og frivillige DRØMMESKIBSværter til museets kreative familieværksted. Du behøver ikke vide noget om søfartshistorie, men vil kunne hjælpe gæsterne i retning af, hvor de kan få information.

Vi tilbyder – En dejlig arbejdsplads, hvor du bliver en del af medarbejderstaben – Faste vagter 1 dag pr. uge 4½ time + 1 weekenddag om måneden – Årskort til museet og rabatter i butik, cafe mv.

Læs mere her

Juleshopping i M/S butik M/S butik byder på alt godt til julen. Her kan du finde lækre gaver i alle prisklasser og anderledes delikatesser til julebordet.

Er du medlem af M/S Klub eller M/S Klub + kan du lige nu få 20% rabat på alt i butikken og på museets webshop. Medlemskab giver desuden adgang til museet i et år. Hør mere og køb dit medlemskab i butikken.

Velkommen på museet – fra 12. november med coronapas M/S opdaterer løbende museets retningslinjer i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger.

Coronapasset er indført igen fra d. 12. november 2021. Det betyder, at du skal kunne fremvise gyldigt coronapas når du besøger museet.