Ingen Sankt Hans bål i Helsingør

Der er indført restriktioner mod bål i hele Jylland, på Fyn og i den vestlige og nordvestlige del af Sjælland samt i Tisvilde Hegn, Helsingør Kommune og på Bornholm! Afbrændingsforbuddet gælder alle former for bål – også bål på en tømmerflåde i en sø og i folks haver.

Husk dog, at man sagtens kan fejre Sankt Hans uden bål – og der er masser af dejlige midsommer-arrangementer rundt omkring i kommunen, selvom disse altså ikke ledsages af levende ild og afbrænding af fæle hekse. Og der er gudskelov ikke kommet forbud mod hverken at nyde sommeraftenen på stranden, mod at spise store is på havnefronten eller mod at samles med venner og familie om friskplukkede jordbær og sprudlende iskold vin!

Redaktionen ønsker: God Sankt Hans!

Læs mere om afbrændingsformuddet på DRs website.

 

Foto: ABW