HellebækskolenIndskrivningen foregår fra den 14. november 2016 til og med 2. januar 2017. Forældrene skal bruge NemID eller Digital Signatur for at kunne indskrive barnet digitalt og kan gå via. dette link.

I Danmark har vi undervisningspligt – ikke skolepligt. Det betyder, at du kan vælge om dit barn skal gå i folkeskole, i en anmeldt friskole eller få hjemmeundervisning. O. klasse er en obligatorisk del af grundskolen.

Indskriv dit 6-årige barn inden 2. januar 2017

Dit barn er undervisningspligtig pr. 1. august i det kalenderår, det fylder 6 år. Hvis dit barn fylder 5 år inden 1. oktober, kan du søge om start i 0. klasse i samme kalenderår. Skolen forventer, at dit barn er i stand til at følge undervisningen i 0. klasse med henblik på at gå i 1. klasse året efter.

Ønske du at udskyde dit barns skolestart, skal du søge skriftligt om det. Ansøgningen skal afleveres til distriktsskolen og indeholde en pædagogisk vurdering af barnet.

Har du brug for hjælp, er du velkommen til at henvende dig til dit barns distriktsskole.

Hvad med skolefritidsordning?

Foto: hornbaekskole.dk
Foto: hornbaekskole.dk

Ved indskrivningen skal du tage stilling til, om dit barn skal gå i skolens SFO. Læs mere om indmeldelsen her.

Er barnet optaget på privatskole, skal dette meddeles distriktsskolen via digital indskrivning. Vælg feltet ”Privatskole”.

Hvor kan jeg få information om en skole?

Distriktsskolerne vil fra uge 45 afholde informationsmøder:

Helsingør skoledistrikt: Mandag d. 14. november 2016 kl. 19.00-20.30 på Skolen ved Gurrevej i hallen

Snekkersten skoledistrikt: Onsdag d. 16. november 2016 kl. 17.30 på Borupgårdskolen i kantinen

Espergærde skoledistrikt: Torsdag d. 10. november 2016 kl. 19.00 på Grydemoseskolen i salen

Tikøb Skole: Tirsdag d. 15. november 2016 kl. 19.00-20.30 i Fælleshuset

Hellebækskolen: Tirsdag d. 15. november 2016 kl. 18.00-19.30 på Afd. Apperup i kantinen

Hornbæk Skole: Torsdag d. 17. november 2016 kl. 19.00-20.30 på Hornbæk Skole i skolens ”hjerterum” ved SFO C-fløjen

Har du spørgsmål til indskrivning, skal du henvende dig til distriktsskolen.