Læserbrev fra Arkitekt maa Jens Kirkegaard, Espergærde, kandidat for Dansk Folkeparti til regionen og byrådet.
I mit gamle Espergærde er der personer, der er ramt af depression og stress, fordi Corona-pandemien har besat samfundet. Folk er sendt hjem fra deres arbejde, og de oplever nu en trist stilhed i deres eget ofte ensomme selskab.
Det er gået op for mange, at der er en særlig tryghed ved lokalsamfundets rammer – såvel fysisk som mentalt – som understøtter deres livsmod og holder deres ensomhed borte. Kvaliteten af de udendørs omgivelser i form af natur og byggeri skal derfor prioriteres i langt højere grad end tidligere i den forestående kommunale valgkamp.
Der skal derfor blandt politikerne være en helt anden respekt for de mennesker, der engagerer sig i deres lokale by- og boligmiljø. Det skal der ikke kunne sjakres med, blot fordi man er næstformand i udvalget for By, Plan og Miljø med 306 personlige stemmer og fejlagtigt tror, at man så har hals- og håndsret over fællesskabet. Og ikke ryster på hånden, når der gives nedrivningstilladelse til historiske ejendomme og dispensationer til nybyggeri, som helt negligerer og lader hånt om lokale protester.
Pandemien har afdækket behovet for ordentlige fælles natur-, kultur- og boligmiljøer i kommunen, som lokalpolitikerne ikke længere bør løbe fra eller negligere. Fællesskabets behov skal ikke blot være politiske skåltaler, men i praksis opleves af kommunens borgerne i hverdagen. Og her vil borgerinddragelse kunne hjælpe politikerne på ret spor.
