Uge 11, den officielle hjerneuge, byder på flere arrangementer i Helsingør Kommune om hjerneskade.
Åbent hus i Sundhedshuset med hjerneskadeenheden
Den anden uge i marts er officiel hjerneuge, og i den anledning inviterer Helsingør Hjerneskadeenhed til et åbent hus-arrangement.
Arrangementet har fået titlen ’Videre med livet efter en hjerneskade’, og du kan møde en lang række fagpersoner.
’Kom og få en snak med de forskellige aktører, der arbejder med at hjælpe, træne og rådgive ved skader i hjernen,’ opfordrer Hjerneskadeenheden: ’Vi har kaffe på kanden og er klar til at besvare spørgsmål om det videre liv efter en hjerneskade.’
Helsingør Hjerneskadeenhed er sammensat af fysio- og ergoterapeuter, neuropsykolog, tale-hørepædagog, hjerneskadekoordinator, visitator og sagsbehandler fra jobcentret.
Tid: Tirsdag den 12. marts kl. 13-15
Sted: Helsingør Sundhedshus, Birkedalsvej 35A, Helsingør
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendig, du møder bare op
Foredrag i Kulturhus Syd
I forbindelse med hjerneugen inviterer Hjerneskadeforeningen også til et foredrag i Helsingør.
Her kan du høre Andrea Rindom Pedersen fortælle om at vokse op med en hjerneskadet mor – og Jytte Isaksen, audiologopæd og ph.d. i afasirehabilitering, tale om afasi og pårørende.
Tid: Onsdag den 13. marts kl. 10-15
Sted: Kulturhus Syd, Hovmarken 7, Helsingør
Pris: 100 kr.
Tilmelding: Via først-til-mølle