Kom med til årsmøde den 19. november kl. 19.00, hvor Danmarks Naturfredningsforening Helsingø har inviteret borgmester Benedicte Kiær til at fortælle om Helsingør Kommunes naturindsatser og arbejde med biodiversitetsplanen for vores kommune.

Foto ABW

De fortæller også om deres mange aktiviteter det seneste år, hvad de har opnået for naturen, og hvor de har fokus på at gøre mere. Du kan også høre om deres mange ture og arrangementer for børn og voksne – måske har du lyst til at komme med på nogle af dem til næste år?

Herefter holder de årsmøde med valg til bestyrelsen. Har du forslag til næste års indsats, som du ønsker de skal tage op, kan medlemmer fremsende ønsker til afstemning på årsmødet. Send dit forslag til helsingoer@dn.dk senest en uge før årsmødet.

Det vil glæde bestyrelsen, hvis der er medlemmer, der ønsker at stille op til bestyrelsesvalget og deltage i deres arbejde for en rigere natur i Helsingør.

De har flere temagrupper, du kan deltage i, hvis du ikke har lyst til at være bestyrelsesmedlem. Kom og hør om mulighederne for at være frivillig i DN Helsingør og gøre en meningsfuld indsats for naturen.

Alle er velkomne – de serverer kaffe og kage til mødet.

Tid og sted
Den 19. november kl. 19-21:30 i Smedens hus i Strandgade 46, 3000 Helsingør.

Læs her.