Søndag den 14. april kan du være med til at gøre din kommune renere, når Helsingør Kommune arrangerer affaldsindsamling.

Søndag den 14. april mellem kl. 10-12 finder Helsingør Kommunes årlige affaldsindsamling sted. Dagen er en god anledning til at mødes med naboer og andre borgere i kommunen.

Datoen falder i øvrigt sammen med Danmarks Naturfredningsforenings nationale affaldsdag. Hvis du har lyst til at deltage i den kommunale indsamling, skal du tilmelde dig direkte til Center for By, Land og Vand, blv@helsingor.dk

Skriv til BLV

Kommunen sponsorerer drikkevarer, handsker og sække til de tilmeldte deltagere – og NSPV tager sig af bortskaffelsen af det indsamlede affald.

Udover den fælleskommunale affaldsdag er der lokale affaldsindsamlinger rundt om i kommunen. Hvis du er interesseret, kan du her få en oversigt over, hvor og hvornår de forskellige indsamlingerne finder sted:

Få et overblik over lokale affaldsindsamlinger

Du er selvfølgelig også bare velkommen til selv at gå en tur og samle skrald i nabolaget.

Foto: ABW