Torsdag d. 24/9 – Kl. 19 – Stand-up comedy show med den populære komiker Tobias Dybvad
Torsdag aften præsenterer Kulturværftet på den store scene, komikeren Tobias Dybvad der er på en landsdækkende tour med sit nye one man show “Er det ikke dig fra Dybvad?”.
Tobias Dybvad har igennem sin 11 år lange karriere, været en fast del af den danske stand-up scene. Det var dog først da han sprang ud som tv-vært på sit eget show “Dybvaaaaaad” at karrieren for alvor tog fart og siden har billetter til hans shows været meget efterspurgte.
Med sit nye show “Er det ikke dig fra Dybvad” starter Tobias Dybvad et nyt kapitel i sin karriere. Showet er et selvreflekterende indblik i livet som en celebrity og om at være en del af den kultur, han selv har peget fingre ad i sine tv-programmer.
Billetter til showet koster 225 kr. inkl. gebyr i forsalg og kan købes på Kulturværftets hjemmeside.