Helsingør Kommune har uddelt 1,268 mio. kr. til frivillige sociale foreninger, der har aktiviteter i kommunen.
Igen i år har Helsingør Kommune delt penge ud til frivillige sociale foreninger, der har aktiviteter i kommunen.
88 foreninger havde søgt om midler, og af dem har de 66 fået penge. I alt har kommunen i år uddelt 1,286 mio. kr. af de såkaldte §18 midler.
Udvalget, der består af byrådsmedlemmerne Jens Bertram, Mette Lene Jensen, Marlene Harpsøe samt formand for Frivilligcentret Jytte Mejnholt, har valgt at give midler til en bred vifte af ansøgere. Unge, ældre, familier og syge er tilgodeset med bl.a. midler til Ældre Sagen, Headspace, Hjerneskadeforeningen, Røde Kors’ besøgsvenner, Hjerteforeningen, Helsingør Esport Forening og Haveforeningen Trelhest (fotoet).