Deichmann vil hylde glæden ved idræt og fællesskab gennem nyt samarbejde og skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om Pulsskolen:
Deichmann har netop indgået et samarbejde med sommerskolen Pulsskolen, der skal være med til at understrege vigtigheden og glæden ved et idrætsfællesskab. Deichmann skal hjælpe med at styrke den årlige begivenhed og give familier, der ikke selv har råd, mulighed for at sende deres børn på årets Pulsskole og give dem en uforglemmelig uge i idrættens tegn.
Deichmann har en lang historie med at engagere sig socialt og gøre en forskel, hvor der er brug for det. Nu er muligheden igen opstået for at støtte et spændende lokalt projekt og det gør de i det nyligt indgåede samarbejde med Pulsskolen.
Her får de mulighed for at hjælpe børn og unge landet over gennem et sponsorat, der skal være med til at opretholde og udvikle kvaliteten af Pulsskolen.
Derudover tilbyder Deichmann fripladser fordelt ud over de ni byer, som sommerskolen afholdes i, så familier der normalt ikke har mulighed for at sende deres børn afsted på sommerskole også får muligheden for at nyde fællesskab og idræt med jævnaldrende.
”Det er den gode oplevelse, der driver værket og ikke mindst det gode fællesskab og sammenhold – og det gælder jo i så vidt ens arbejdsliv, som i fritiden – vi ønsker alle at være en del af noget. Vi ønsker med dette sponsorat at støtte et fantastisk projekt ¬– og vi ønsker at støtte de børn, der drømmer om denne oplevelse, men som ikke økonomisk har muligheden,” fortæller Deichmanns Marketing & PR Manager, Tina Cartey.