7/8 – Kl. 18-20.30
Danmarks største cykelløb besøger igen i år Helsingør når 5. etape af årets Post Danmark Rundt sættes i gang ved Kulturværftet kl. 18.
Etapen er en enkeltstart, så rytterne sendes afsted en efter en på den 13,6 kilometer lange rute der går ad nordre strandvej til Ålsgårde og tilbage igen til Helsingør med mål på havnegade ved parkeringspladsen. Den sidste rytter er sat til start kl 20.14 og forventes i mål omkring kl. 20.30.
Kom og oplev kendte danske cykelryttere som Jakob Fuglsang og Lars Bak, sammen med det øvrige felt bestående af store internationale navne indenfor cykelsporten, på denne næstsidste og afgørende etape i Post Danmark Rundt.
Til praktisk information vil ruten være afspærret for al øvrig trafik, så det anbefales at lade bilen stå og benytte sig af bus eller tog som midler til at komme til og fra arrangementet.