Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet Jun 14, 2018-Jun 26, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Lommetyv på spil
Hornbæk: En 80-årig kvinde fra Ålsgårde fik stjålet sin pung med diverse betalingskort, sundhedskort og kontanter, mens hun var til petanque i Hornbæk Idrætshal. Tyveriet er sket i lørdags mellem klokken 10 og 14, men først anmeldt mandag eftermiddag.

Stjal hovedtelefoner og oplader
Hornbæk: En 22-årig mand fra Kværndrup blev søndag eftermiddag klokken anholdt for butikstyveri. Manden lagde et sæt hovedtelefoner og en mobiloplader i sin lomme, da han omkring klokken 14.45 var i et supermarked på Sauntevej og forlod herefter forretningen uden at betale. Han blev senere fundet af en politipatrulje på Hornbæk Station.

Brand i bil
Helsingør: Klokken 02.17 natten til onsdag udbrød der brand i en bil på Hesteskoen i Helsingør. Ilden nåede at sprede sig til en nærliggende hæk og nogle træer, inden brandvæsenet fik bugt med flammerne.