Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2025/02/17-2025/02/25.

Bedrageri, Hundested

En 90-årig kvinde fra Hundested blev klokken 13.37 udsat for bedrageri, da en mand ringede og udgav sig for at være bankmedarbejder. Manden dukkede op på kvindens adresse, hvor han fik udleveret både kreditkort og pinkode. Efterfølgende blev der hævet et større kontantbeløb fra kortet.

Bedrageri, Skibby

Klokken 14.38 anmeldte en niece til en 90-årig kvinde fra Skibby, at den ældre kvinde var blevet bedraget. Hun havde modtaget et opkald fra en mand, der udgav sig for at være fra banken. Manden havde sagt, at de ville hente den 90-årige kreditkort, fordi der var foretaget ukendte hævninger. En mand dukkede op på hendes adresse og udgav sig for at være fra politiet og ville afhente hendes kreditkort. Efterfølgende blev der hævet et større kontantbeløb på kvindens kort.

Trafikulykke, Frederikssund

Klokken 14.37 kørte en 81-årig kvinde i nordlige retning ad Frederikssundvej med cirka 70 km/t, da hun foretog en overhaling af en anden personbil og kørte frontalt ind i en personbil, der kørte i sydlig retning ad Frederikssundsvej. Der skete betydelig personskade og materiel skade. Færdslen blev lukket i nordlige retning. Begge personer blev kørt til Hillerød Hospital. Klokken 15.45 var færdslen i begge retninger åben igen. Den 81-årige blev sigtet i sagen. Politiet har ikke yderligere om de involverede personers helbredsmæssige tilstand.

Færdselsuheld, Frederiksværk

To personer stødte mandag eftermiddag klokken 15.46 sammen på Frederikssundsvej, hvor en 31-årig mand fra Frederiksværk påkørte en 24-årig kvinde fra Helsinge, der holdt stille. Den 31-årige havde ikke set, at bilen foran stod stille. Ingen personer kom til skade.

Brand i kompostbunke, Hornbæk

En 72-årig mand fra Hornbæk forsøgte klokken 16.29 at tømme sin tobakspibe ved siden af en kompostbunke, hvilket resulterede i, at bunken brød i brand. Branden blev slukket, og patruljen kunne køre videre.

Euforiserende stoffer, Helsingør

Mandag aften klokken 17.32 traf en patrulje en parkeret bil på Egevænget i Helsingør. I bilen befandt sig tre 18-årige mænd fra Helsingør og Espergærde, som alle var i besiddelse af euforiserende stoffer, hvilket de blev sigtet for. Føreren af bilen, den 18-årig mand fra Espergærde, blev desuden sigtet for narkokørsel. En efterfølgende test på hospitalet bekræftede tilstedeværelsen af euforiserende stoffer i blodet.

Sigtet for narkokørsel, Helsinge

Tirsdag midnat blev en 34-årig mand uden fast bopæl standset, da han kom kørende ad Gadekærsvej. Her viste det sig, at han var påvirket af narkotika, og han blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Den 34-årige blev taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad.

Sprinklervæske stjålet, Helsingør

Onsdag morgen opdagede en medarbejder hos VSA Autodele på Ellehammersvej i Helsingør, at et hegn var blevet klippet op, og at der var blevet stjålet otte dunke á 60 liter sprinklervæske. Medarbejderen anmeldte tyveriet til politiet og oplyste, at det var sket mellem tirsdag sen eftermiddag og onsdag morgen.

Brud på gasledning, Helsingør

Kort før klokken 10 kom en anmeldelse om, at der var brud på en gasledning på Ørebakken. De nærmeste naboer blev bedt om at gå inden døre og holder vinduerne lukket. Gasselskabet fik lukket for gassen klokken 11.56.

Bedrageri, Helsinge

En 79-årige kvinde ringede tirsdag klokken 15.55 til politiet og forklarede, at hun havde haft besøg af en ukendt person, som hun udleverede sit dankort til. Kvinden var forvirret over hændelsen. Hun blev i telefonen vejledt om, at hun skulle ringe til sin bank og spærre sine kort,og at en patrulje var på vej.

Bedrageri, Allerød

En 89-årig kvindes søn anmeldte klokken 16.31 til politiet, at hans mor tirsdag formiddag havde fået en opringning fra en ukendt person, der oplyste, at han var fra banken, og at der fra Norge var forsøgt hævet penge. Efterfølgende ankom en person til kvindens adresse, der tog to af hendes bankkort og pinkoder med, hvorefter der blev hævet penge på kvindens konto. Personen efterspurgte også smykker, men dem udleverede kvinden ikke.

Bedrageri, Frederiksværk

En 81-årig kvinde ringede klokken 16.44 til politiet og forklarede, at hun omkring middag var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra banken. En anden person dukkede i den forbindelse op på kvindens adresse og tog imod hendes kreditkort. Manden brugte desuden 30 minutter på kvindens computer, hvor han overførte et stort kontant beløb til en ukendt konto.

Forsøg på bedrageri, Farum

En 88-årig kvinde ringede klokken 17.08 til politiet og anmeldte, at hun tirsdag omkring klokken 16.30 var blevet forsøgt bedraget, da hun fik et opkald fra en mand, som udgav sig for at være fra en sikkerhedsindstans. Hun nåede at give ham sin pinkode, men mistænkte, at han kunne være en svindler og lagde derfor på.

Bedrageri, Frederiksværk

Klokken 17.53 ringede en 87-årig kvinde til politiet og forklarede, at hun tirsdag klokken 17 var blevet vildledt til at udlevere sit betalingskort samt kode til en gerningsmand, som havde udgivet sig for at være fra banken. Der var efterfølgende blevet hævet et stort kontantbeløb fra kortet.

Bedrageri, Farum

En 72-årig kvinde blev tirsdag eftermiddag bedraget, efter hun blev telefonisk kontaktet af en dansktalende mand, som påstod, at han var fra banken, at kvinden var blevet udsat for svindel. Efter cirka 10 minutters samtale kom “Jakob” til adressen for at afhente foruretteredes dankort. Han fik dankortet udleveret sammen med et stort kontantbeløb. Han hævede efterfølgende et endnu større kontantbeløb med kvindens kort.

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

Butikstyveri, Helsingør

Føtex på Stürups Plads i Helsingør blev klokken 15.58 udsat for butikstyveri, da en 79-årig kvinde fra Helsingør havde overtrådt kasselinjen uden at betale.

Færdselsuheld, Gentofte

Helsingørmotorvejen i nordgående retning var klokken 14.04 spærret i en periode på grund af et harmonikasammenstød mellem fire bilister. En 39-årig kvinde fra Hillerød bremsede, hvorefter hun blev påkørt bagfra af en 29-årig kvinde fra København. Sammenstødet involverede derefter en 30-årig mand fra Karlslunde og en 77-årig mand fra Søllerød. Beredskabspatrulje og ambulance til stedet. Ingen melding om alvorlig personskade.