Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2024/12/03-2024/12/11.

Bedrageri, Helsingør

En 80-årig kvinde, som bor på Bodilvej, blev i går ved 21.49-tiden udsat for bedrageri – et såkaldt “Hej mor” svindelnummer. Kvinden havde modtaget en sms-besked fra en person, der udgav sig for at være hendes datter, der bad om at få overført et større beløb til betaling af en akut regning. Den 80-årige kvinde havde overført beløbet, men da hun efterfølgende skrev til sin datter, gik det op for hende, at beskeden ikke var fra datteren.

Brand, Helsingør

Klokken 04.47 fik politiet en anmeldelse om en brand i en skorsten på en virksomhed på Gl. Banegårdsvej. Flere veje i området blev spærret for trafik, mens brandvæsnet slukkede branden. Klokken 05.53 var der så meget styr på branden, at der blev åbnet for trafikken igen.

Havde hash på sig, Tisvildeleje

En 20-årig mand fra Helsinge blev tirsdag eftermiddag klokken 17.35 sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Manden blev truffet på en p-plads ved Bækkebrovej.

Kørsel påvirket uden førerret, Helsingør

Politiet standsede klokken 21.09 en 39-årig mand fra Østbirk på Kongevejen, som ikke havde førerret. Manden blev desuden sigtet for at være påvirket af alkohol og euforiserende stoffer.

Hærværk mod cykel, Helsingør

Tirsdag eftermiddag blev der begået hærværk mod en cykel, mens ejeren var inde for at handle i Kvickly på Birkedalsvej. Hærværket blev anmeldt klokken 16.35.

Tyveri fra bil, Helsingør

Fra en bil, som stod på Nordre Strandvej, er der mellem klokken 12.00 og 13.30 stjålet en pung samt nogle smykker og en mobiltelefon.

Tyveri fra varevogn, Helsingør

Natten mellem mandag og tirsdag blev der begået indbrud i en varevogn, som var parkeret på Rytterbakken. En rude i passagerdøren var blevet smadret og døren åbnet. Der var stjålet forskelligt elværktøj.