Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2024/09/23-2024/10/01.

Blev narret af falsk politibetjent, Hellerup
Mandag eftermiddag kom en anmeldelse om, at en -årig kvinde fra Hellerup gennem en længere periode var blevet bedraget af en falsk politibetjent. “Betjenten” havde kontaktet kvinden telefonisk, hvorefter det var lykkedes at få kvinden til at udlevere din dankort med tilhørende kode, mitID med kode, personnummer ligesom der var blevet taget et billede af kvindens pas af den person, som mødte op på kvindens adresse for at hente tingene. Kvindens oplysninger er herefter blevet brugt til diverse køb og pengeoverførsler.

Undgå bedrageri

  • Svindlere kan udgive sig for at være en ven, et familiemedlem, din bank, politiet eller en anden offentlig myndighed.

    Vær opmærksom på, at:

  • Banker og offentlige myndigheder vil aldrig bede dig overføre penge til en anden konto
  • Banker og offentlige myndigheder vil aldrig bede om dine bankkoder eller MitID-oplysninger over telefon, mail eller sms.
  • Banker og offentlige myndigheder vil aldrig møde op på din bopæl og bede om at få dine bank- og kreditkort samt koderne til dem.

Udlever aldrig dine MitID-oplysninger eller dine koder til dine bank- og kreditkort til andre.

19-årig mand overfaldet, Helsingør

En 19-årig lokal mand blev mandag eftermiddag omkring klokken 16 overfaldet på Rødegårdsvej. Her blev den 19-årige ramt af knivstik i hånden og låret. Nordsjællands Politi efterforsker sagen med en teori om, at der er tale om et opgør i et misbrugsmiljø forbindelse med en gæld, men har derudover ikke yderligere kommentarer til sagen.

Havde hash på sig, Birkerød

En 18-årig mand fra Brønshøj blev mandag aften klokken 22.15 truffet på Bistrupvej. Her blev han fundet i besiddelse af en mindre mængde hash til eget forbrug, hvilket han blev sigtet for.

Cykel og værktøj stjålet fra skur, Farum

Fra et skur i Rytterhaven er der mellem fredag eftermiddag og mandag eftermiddag stjålet en cykel samt diverse værktøj af mærkerne Ryobi og Makita. Tyven har skaffet sig adgang ved at fjerne en hængelås.

Narkokørsel og tyveri, Helsingør

Kl. 01.26 blev en bil bragt til standsning på Esrumvej efter, at bilen var kørt meget hurtigt igennem rundkørslen Esrumvej/Klostermosevej. Her fandt patruljen bilen fyldt med værktøj, som den 22-årige mandelige bilist fra Helsingør ikke kunne redegøre for. Den 22-årige blev derefter sigtet for tyveri – og for narkokørsel, da det viste sig, at han også var påvirket af cannabis, og var i besiddelse af en mindre mængde cannabis.

Færdselsuheld, Kvistgård

En 30-årig mandlig bilist (P01) fra Slagelse påkørte kl. 05.55 en 30-årig mandlig bilist (P02) Ølstykke på Helsingørmotorvejen 300 meter efter afkørsel 3. P02 var kørende i nordøstlig retning, ad Helsingørmotorvejen, da han blev påkørt bagfra af P01, som ligeledes var kørende i nordøstlig retning ad Helsingør Motorvejen. Beredskabspatrulje til stedet. Som følge af påkørslen skete der skade på P01s køretøj på fronten. P02’s køretøj var beskadiget i bagenden. Beredskabspatruljen fik skubbet begge køretøjer ind til siden, så de ikke var til gene eller fare for den øvrige trafik. Vejhjælp rekvireres af parterne selv. Ingen melding om personskade.

Bedrageri, Helsingør

En 79-årig mand på Hans Paaskes Vej blev torsdag eftermiddag udsat for bedrageri. Han var blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at være kriminalkommissær. Senere kom to mænd forbi og hentede forurettedes kreditkort, hvor der efterfølgende blevet hævet et stort beløb. Den ene mand beskrives som 35-40 år gammel, 185-190 cm høj og spinkel. Han har sort hår og talte dansk. Han var iført sort North Face jakke og sorte bukser.

Væltet træ, Helsingør

Klokken 21.36 modtog politiet en anmeldelse om, at et stort træt var væltet ned over begge vejbaner på Klostermosevej ved svømmehallen. En patrulje ankom til stedet, Falck blev adviseret, og klokken 22.12 var vejen ryddet igen.

Bedrageri, Helsingør

Tirsdag klokken 18.26 anmeldte en 78-årig mand fra Esrumvej, at han var blevet udsat for bedrageri tidligere tirsdag. Han oplyste, at han var blevet ringet op af en kvinde, som fortalte, at hun hed Sofia

Holm og var fra Rigspolitiet. Hun oplyste at de havde fanget en “Søren’, som angiveligt skulle have

forsøgt at optage et lån i den 78-åriges navn. Opkaldet førte til, at to mænd mødte op på adressen cirka klokken 16.30-17.00 og fik udleveret hævekort. Efterfølgende blev der hævet et stort beløb på kortet.

Bedrageri, Helsingør

En 79-årig mand ringede onsdag klokken 15.40 til politiet for at fortælle, at han om tirsdagen mellem klokken 19 og 21 var blevet ringet op af en kvinde, som påstod hun var fra Rigspolitiets IT-afdeling. Kvinden oplyste, at en mand fra Amager havde forsøgt indbrud på den 79-åriges netbank samt på 20 andre borgere. Under opkaldet oplyste den 79-årige diverse konto- og MitID-oplysninger. Senere mødte to yngre mænd op på den 79-åriges adresse og fik udleveret hans kreditkort. Banken har oplyst manden, at der efterfølgende er hævet et stort pengebeløb på hans konto.

Forsøg på bedrageri, Helsingør

En 83-årig kvinde blev onsdag forsøgt bedraget, da en kvinde ringede til hende og udgav sig for at være fra politiet. Den falske politibetjent i røret oplyste, at en mand havde brugt den 83-åriges dankort. Det kunne den 83-årige ikke få til at passe, for hun havde alle sine kort i sin pung. Kvinden i røret forsøgte at få den 83-årige til at udlevere sine kontooplysninger, men kvinden bed ikke på. I stedet ringede kvinden klokken 11.04 til politiet og forklarede, at hun havde haft en svindler i røret.

Lastbil uden lys, Helsingør

Klokken 20.08 tirsdag fik politiet en anmeldelse om, at en stor lastbil kørte på Kongevejen ved motorvejen uden lys på. Anmelderen kunne ikke se nummerpladen i mørket. Patruljen ankom til stedet, fandt lastbilen og fik den eskorteret til Hornbækvej for at udbedre det manglende lys. For både lastbiler og personbiler koster det en bøde på 1000 kroner at køre uden lys.

Spirituskørsel, Gilleleje

Onsdag klokken 18.51 blev en 68-årig mand fra Gilleleje sigtet for spirituskørsel, da han førte en knallert ad Tinkerup Strandvej i vestlig retning, selv om han var påvirket af spiritus over den tilladte grænse på 0,5. Han blev taget med til blodprøveudtagning.

Bedrageri, Helsingør

En 84-årig mand blev onsdag ringet op af en kvinde, som udgav sig for at være fra Rigspolitiet. Den falske politibetjent oplyste, at politiet arbejdede på en svindelsag, og det derfor var nødvendigt at spærre den 84-åriges kreditkort. Manden skulle lægge alle sine hævekort i en kuvert og skrive “Rigspolitiet, Peter Bangsvej” udenpå. Den 84-årige oplyste desuden koder til kreditkort samt til MitID. Omkring klokken 21.00 blev manden ringet op af sin bank, som oplyste, at der var foretaget tostore hævninger på hans konto.