Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2024/07/01-2024/07/09.
Færdselsuheld, Helsingør
Klokken 15.29 fik politiet en anmeldelse om et større færdselsuheld på Hornbækvej i krydset Krogenbergvej. En 69-årig mand kørte ad Hornbækvej i sydgående retning og holdt stille i forbindelse med venstresvingning ind på Krogenbergvej. En 19-årig mand kom kørende bagved men holdt ikke afstand, og påkørte derfor bilen foran. Det betød, at bilen med den 69-årige mand blev skubbet over i modsatte vejbane, hvor han blev påkørt af en modkørerende bil. Der skete ingen personskade men stor materiel skade og vejen var lukket i en periode.
Kørte uden kørekort, Humlebæk
Mandag eftermiddag klokken 14 blev en 42-årig mand fra Helsingør standset, da han kom kørende ved Humlebæk Center. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han tidligere fra blevet frakendt sin førerret.