Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2023/03/29-2023/04/11.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Beruset ung mand, Helsingør

En 18-årig mand fra Humlebæk var tirsdag aften så beruset, at han hverken kunne huske sit navn eller hvor han boede, da en borger klokken 23.14 traf ham på Helsingør Station. En patrulje kom til stedet og det lykkedes efter lidt tid at finde ud af, hvem den unge mand var. Herefter blev hans forældre kontaktet og kom for at hente ham hjem.

Fiskede granat op af sø, Helsingør

En magnetfisker fik sig mandag kl. 20.00 en overraskelse, da han fiskede en granat op af søen ved svømmehallen på Borgm. P. Christensens Vej. Området blev spærret af indtil EOD ankom til stedet kl. 22.30.

Forsøgt røvet, Snekkersten

En ukendt gerningsman forsøgte mandag kl. 16.41 på Snekkersten station at frarøve en 15-årig ung mand fra Helsingør sin telefon, da han truede med at ville skyde ham, hvis han ikke udleverede den.

Færdselsuheld, Gentofte

I forbindelse med et vognbaneskifte på Helsingørmotorvejen ved Gentofte skete der kl. 18.27 et færdselsuheld mellem en lastbil og en personbil. Den 29-årige udenlandske lastbilchauffør er sigtet for forholdet. Da han lagde sig ud i 1. vognbane påkørte han en 22-årig kvinde fra Helsinge som kom kørende i sin personbil. Den 22-årige kvinde fik skader på sin bil, men ingen meldinger om personskader i forbindelse med påkørslen.

Kørte mod færdselsretningen, Vedbæk

En patrulje stoppede mandag kl. 16.54 en 37-årig kvindelig bilist, der kørte mod færdselsretningen på Helsingørmotorvejen ved afkørsel 12.

Kørte sammen i lyskryds, Hillerød

Mandag kl. 12.11 kørte to biler sammen i lyskrydset ved Fredensborgvej og Isterødvej. Chaufføren af den ene bil, en 59-årige mand fra Helsingør, holdt ikke tilbage for rødt lys, hvorved han kørte sammen med en 58-årig mand fra Fredensborg. Ingen meldinger om personskade.

Personfarlig undersøgelse, Helsingør

Nordsjællands Politi var mandag aften og natten til tirsdag til stede ved en ejendom på Kingosvej i forbindelse med, at der klokken 23.41 kom en anmeldelse om en personfarlig hændelse. En 17-årig blev i løbet af natten anholdt i sagen, som stadig er under efterforskning. Nordsjællands Politi har indtil videre ikke yderligere oplysninger at give.

Påkørt fra siden, Birkerød

Tirsdag kl. 12.14 skete der et mindre trafikuheld på Kongevejen i Birkerød, da en 55-årig kvinde fra Birkerød kørte ud fra en sidevej og påkørte en 42-årig kvinde fra Helsingør. Politiet var færdige på stedet kl. 13.25.

Sigtet for hash, Helsingør

En 23-årig mand fra Hornbæk blev kl. 20.19 sigtet på Stationspladsen i Helsingør for besiddelse af en større mængde hash.

Sigtet for joint, Humlebæk

En 15-årig ung mand fra Helsingør blev kl. 17.22 sigtet for besiddelse af joint på Hal Kochs Vej i Humlebæk.

Årvågen borger sørgede for hjælp til mand, Helsingør

En årvågen og betænksom borger kontaktede klokken 01.46 natten til onsdag politiet med bekymring for en mand, som sad i et busskur ved Multiparken. Borgeren forklarede, at hun havde passeret manden to timer tidligere, og da hun nu netop havde bemærket, at han stadig sad der, blev hun bekymret for, om der var noget galt. En patrulje blev sendt til stedet og traf manden, som virkede afkølet og lidt diffus. Manden blev taget med på politigården, hvor man efterfølgende sørgede for, at han blev tilset af en læge.