Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 12.06.2023-20.06.2023

d

Blev holdt fast og spyttet på, Allerød

En 20-årig mand fra Helsingør blev tirsdag kl. 12.03 overhalet indenom af en motorcyklist, der herefter kørte ind foran ham og derved tvang ham til at stoppe. Herefter gik han over til bilen, tog fat i den 20-årige mands arm og spyttede ham i hovedet.

Brand i bil, Helsingør

Klokken 18.50 kom en anmeldelse om, at der var brand i en bil, som stod i Lundegade. Det er formentlig kombinationen af varmeudvikling fra bilens udstødning og nogle tørre blade eller græs på stedet, som er årsag til branden.

Brand i containere, Kvistgård

Kl. 08.31 blev der anmeldt en brand i en container, der stod ved et lagerhotel på Egeskovvej. To personer var blevet udsat for røg, men ønskede ikke at blive behandlet. Branden var slukket kl. 10.42.

Butikstyveri fra andre forretninger, Helsingør

Kl 16.25 blev 3 piger på 12 år, 13 år og 13 år taget for butikstyveri i en forretning på St. Orups Plads.

Forsøg på bedrageri, Helsingør

En 51-årig mand fra Birkerød anmeldte kl. 10.53, at en ukendt person havde henvendt sig til personalet på OK Plus på Esrumvej for at få udbetalt en kredit, som displayet havde vist på en spillemaskine. Den pågældende maskine havde været slukket, idet den var løbet tør for mønter. Den 51-årige mand forklarede, at den ukendte person havde aktiveret maskinen ved at tilslutte strømmen. Her havde han opdaget, at der stod en kredit på kr. 1000,- og havde derefter krævet at få denne udbetalt. Den 51-årige forklarede, at kreditten tilhørte en tidligere spiller, som allerede havde fået udbetalt gevinsten, og at maskinen herefter var løbet tør for mønter, hvorfor man havde slukket maskinen.

Katalysator-tyve anholdt, Helsingør

To udenlandske mænd på 27 og 39 år blev klokken 01.45 natten til mandag anholdt og sigtet for indbrud på Øernes Autogenbrug, hvor de var i færd med at stjæle katalysatorer. De to mænd forsøgte at gemme sig blandt bilerne på stedet, men en politihund fik hurtigt snuset sig frem til dem. Det forventes, at de to mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag, mandag.

Indbrudsoversigt for uge 23.

Knallerter til ulempe, Helsingør

Klokken 22.15 kom en anmeldelse om, at nogle knallertkørere generede trafikken på Søndre Strandvej ved at presse de øvrige trafikanter og køre ind foran dem. En patrulje kørte til stedet, men knallertkørerne var ikke at finde i området.

Kørte mod ensretningen, Helsingør

En 30-årig mand kørte kl. 21.10 på motorcykel mod ensretningen ud for Kongensgade, hvor han påkørte en 37-årig mand fra Helsingør, som kom kørende i bil direkte mod ham. Ingen melding om personskade. Den 30-årige blev endvidere sigtet for at føre motorcykel i narkopåvirket tilstand.

Naturbrand, Helsingør

Mandag aften klokken 21.27 kom en anmeldelse om, at der var brand i et grønt område i nærheden af Kronborg. Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over branden, som formentlig er opstået, da en indtil videre ukendt gerningsperson har kastet fyrværkeri fra en forbipasserende bil.

Sigtet for hash, Helsingør

En 23-årig mand fra Helsingør blev kl. 18.07 sigtet for besiddelse af hash i Gefionsparken i Helsingør.

Forsøg på bedrageri, Charlottenlund

En 81-årig kvinde fra Charlottenlund blev kl. 21.30 ringet op af person, der udgav sig for at være barnebarn. Denne sagde, at han skulle bruge 40.000 kroner til en bil, hvilket ikke kunne vente, hvorfor han var på vej til adressen. Personen havde ringet fra ukendt nummer og ville ringe igen, når de var ved at være ved adressen. Patrulje til stedet, men intet “barnebarn” dukkede op.

Tasker stjålet fra biler, Hellebæk

Onsdag mellem klokken 12.30 og 13.50 er der stjålet tasker fra flere biler, som stod i Bøssemagergade.

Tricktyveri, Helsingør

Kl. 10.09 modtog vi en anmeldelse fra en 77-årig kvinde fra Allerød, som havde fået stjålet sin pung fra sin skuldertaske i Mr. August på Stjernegade i Helsingør. Den 77-årige kvinde havde mistanke til en mand, som havde skubbet til hende ved kassen, efter hun havde betalt. Manden havde undskyldt for at skubbe og sagt, at han skulle tage noget lakrids, der stod på disken. Men da den 77-årige kvinde efterfølgende skulle bruge sin pung i en anden butik, opdagede hun, at pungen var væk. Der er givet følgende signalement:
Mand, dansk af udseende, 50-60 år, 170-175 cm. Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Tilbagestrøget hår, Talte: Dansk, Iført: lange bukser og jakke.

 

Foto: ABW