Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2021/09/20-2021/09/28.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Mistænkeligt forhold, Helsingør

Klokken 15.56 indløb der anmeldelse om, at en gruppe mænd var i gang med at flytte hegnet ind til postterminalen på Prøvestensvej. Patruljer kørte til stedet for at undersøge forholdet nærmere, og her blev tre mænd i alderen 20-27 år truffet. Det var på tidspunktet ikke muligt at fastslå, om der var hændt noget kriminelt, og de tre mænd blev derfor ikke sigtet for noget. Deres generalia blev dog registreret, og de blev derefter bortvist fra stedet.

Sigtet for sprit- og narkokørsel, Nærum

En 37-årig mand fra Aalestrup blev mandag aften klokken 18.55 standset, da han kom kørende ad Helsingørmotorvejen. Her blev han sigtet for spiritus- og narkokørsel samt for kørsel i den periode, hvor han ellers var frakendt sin førerret. Manden blev taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille og påvirkningsgrad til brug for den videre vurdering af sagen.

Hærværk, Helsingør

Klokken 10.38 blev det anmeldt, at der natten til lørdag var blevet malet graffiti på et elskab samt på en affaldsbeholder på Æblehaven.

Butikstyveri udviklede sig til røveri, Helsingør

Klokken 13.52 blev det anmeldt fra Harald Nyborg, at personalet havde observeret en mand, der havde indfundet sig i butikken, pakket en powerbank ud, stukket den op i ærmet, hvorefter han havde forladt butikken. Da personalet havde konfronteret manden med dette uden for butikken, gav han dem powerbanken tilbage, hvorefter han skubbede medarbejderen i brystet med to hænder og løb fra stedet. To medarbejdere fik dog løbet manden op og tilbageholdt ham, indtil politiet nåede frem og anholdt og sigtede den 25-årige udenlandske mand for røveri.

Væltede træer, flere steder i politikredsen

Nordsjællands Politi modtog i løbet af eftermiddagen og aftenen flere henvendelser om væltede træer grundet vejrliget, som var eller kunne være til gene for trafikafviklingen. Såfremt de væltede træer ikke havde medført skader, blev henvendelserne kanaliseret videre til brandvæsnet, kommuner samt andre relevante myndigheder og samarbejdspartnere, som ville håndtere de væltede træer.

Anmeldelserne fordelte sig således:
Klokken 16.19: Træ væltet over Søborggårdsvej nær Ålekistevej i Gilleleje.
Klokken 16.45: Træ væltet over Rågelejevej ved Nordgårsvej i Vejby.
Klokken 17.00: Træ væltet over Lilledal/Rønnealle i Allerød. Træet hang fast i et andet træ og lå derfor ikke på vejbanen, men kunne komme til det.
Klokken 17.19: Træ væltet over Nordre Strandvej på stykket mellem Hornbæk og Ålsgårde.
Klokken 17:27: Træ væltet over Klampenborgvej ved Fortunen i Kgs. Lyngby.
Klokken 17:28: Træ væltet over Orebjerg Alle i Jægerspris.
Klokken 17:28: Træ væltet ind i nødsporet på Helsingørmotorvejen i sydgående retning mellem afkørsel 9 og 10.
Klokken 18:27: Lygtepæl væltet ind over Nordmandsvej i Skibby – lygtepælen hang stadig i luftledningerne, men intet andet.
Klokken 19.00: Træ væltet over Esrum Søvej i Tikøb et par 100 meter efter krydset med Guldsmedevej i retning mod søen.
Klokken 19.03: Træ væltet over Helsingørvej i Hillerød cirka 200 meter fra Hillerødvej.
Klokken 19.18: Træ væltet over Bendstrupvej nær Boserupvej i Helsinge.
Klokken 19.20: Træ væltet over Isterødvejen i nordgående retning syd for Gadevang i Hillerød.
Klokken 20.03: Træ væltet over Rønnebær Alle i krydset ved Smakkevej i Snekkersten.
Klokken 20.10: Træ væltet over Skovnæsvej ud for golfklubben i Jægerspris.
Klokken 20.12: Træ væltet over Skævingevej imellem St. Lyngby og Skævinge.
Klokken 20.17: Træ væltet over Helsingørsvej i Fredensborg.
Klokken 20.23: Træ væltet over Rønnebær Alle nær Borupsgårdsskolen i Helsingør.
Klokken 20.23: Træ væltet over Risbyvej ud for Ledøje i Smørum.
Klokken 20.27: Træ væltet over Strandvejen mellem Humlebæk og Nivå.
Klokken 20.55: Træ væltet over Præstemosevej ved Grønholt i Fredensborg.
Klokken 21.09: Træ væltet over Hesselrødvej i Kokkedal.
Klokken 21.18: Træ væltet ned i elledning, som nu hang ud over Sønderby Bro i Skibby.
Klokken 22.31: Træ væltet ned i 1. vognbane på Helsingørmotorvejen i sydgående retning ved Nivå.

Mand anholdt for at sikre den offentlige orden, Helsingør

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 02.55, opførte en mand på Skum på Svingelport sig aggressivt over for de andre tilstedeværende. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf manden, en 19-årig fra Humlebæk. Ifølge vidner havde han inden patruljens ankomst spyttet en kvinde i hovedet og benyttet nedværdigende ord mod hende. Da manden også under patruljens tilstedeværelse fortsatte sin aggressive adfærd, blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen med henblik på at sikre den offentlige orden. Han blev derefter taget med på politistationen.

Det kan ikke afvises, at den 19-årige vil blive sigtet for yderligere forhold.

Endte i detentionen

Helsingør: En 35-årig mand fra Helsingør endte klokken 01.00 natten til torsdag i detentionen efter han kort forinden var blevet bortvist fra Skum i Svingelport. Manden ville ikke forlade stedet ved lukketid og opførte sig ubehageligt over for personalet. En patrulje kørte derfor hen for at bortvise ham. Han vendte imidlertid tilbage kort tid efter og da han ikke kunne komme ind på ølbaren blev han så frustreret, at han blev anholdt og taget med i detentionen, hvor han måtte tilbringe natten.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 22.-23. september 2021

Kørsel uden førerret, Hørsholm

Klokken 13.05 blev en 45-årig mandlig bilist fra Helsingør standset og kontrolleret på Ådalsvej. Her viste det sig, at manden sad bag rattet, selvom han var frakendt retten til at køre bil, hvorfor han blev sigtet for at gøre det alligevel.

Kørsel uden førerret, Helsingør

Klokken 10.14 blev en 55-årig mandlig bilist fra Hørsholm standset og kontrolleret på Strandvejen. Her viste det sig, at manden sad bag rattet, selvom han ikke besad retten til at køre bil, hvorfor han blev sigtet for at gøre det alligevel.

Sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, Hillerød

Klokken 19.10 indløb der anmeldelse om, at der var sket et mindre færdselsuheld på Tækkerstræde, da en 24-årig mandlig bilist fra Helsingør bakkede i sin bil ud fra en parkeringsplads og i den forbindelse blev påkørt af en 79-årig kvindelig bilist fra Hillerød, som kørte ligeud på parkeringspladsen. Der opstod her en kontrovers mellem parterne, og en patrulje kørte til stedet. Her blev der mæglet mellem parterne, og den 24-årige blev sigtet for ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed under kørslen. Han blev derudover også sigtet for at have ført bilen, selv om han ikke havde generhvervet sin førerret.

Sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, Helsingør

En patrulje befandt sig klokken 20.25 på Færgevej, da de bemærkede en gruppe unge mænd, som opholdt sig på dækket af en sundbus. Da patrulje rettede henvendelse til de unge mennesker, kunne de konstatere, at der var blevet røget hash på stedet, og at en af de unge, en 15-årig ung mand fra Helsingør, var i besiddelse af en mindre mængde hash. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, mens de øvrige fik registreret deres generalia. Patruljen fik en adfærdsregulerende samtale med gruppen, og grundet deres unge alder, blev der taget kontakt til deres værger for at oplyse om hændelsen.

Spiritus- og narkokørsel, Frederiksværk

På Hanevænget standsede en patrulje klokken 21.50 en 56-årig mandlig knallertfører fra Helsingør. Et alkometer viste, at han formentlig havde ført knallerten med en promille over det tilladte, ligesom et narkometer viste, at han formentlig også havde været påvirket af euforiserende stoffer under kørslen. Han blev derfor anholdt og sigtet for spiritus- og narkokørsel og derefter taget med til blodprøvetagning med henblik på at fastslå de præcise omstændigheder omkring hans eventuelle spiritus- og narkopåvirkning.

Den 56-årige knallertfører blev derudover også sigtet for besiddelse af stoffer med henblik på videresalg og kørsel uden førerret.

Kørsel uden førerret, Helsingør

En 39-årig mandlig bilist fra Helsingør blev klokken 0.212 standset af en patrulje på Belvederevej. Her blev han bedt om at fremvise et gyldigt kørekort, hvilket han dog ikke kunne efterkomme, idet han ikke havde erhvervet sig førerret til køretøjet. Han blev derfor sigtet for at køre bil på trods af dette.

Kørte uden kørekort

Kvistgård: Søndag eftermiddag klokken 12.55 blev en 57-årig mand fra Nyborg standset, da han kom kørende ad Helsingørmotorvejen. Her blev han sigtet for at køre bil i frakendelsestiden.

Færdselsuheld

Hornbæk: Klokken 21.33 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Holmenevej i krydset med Skibstrupvej. En bil ført af en 47-årig kvindelig bilist fra Helsinge var kørt lige ud fra Skibstrupvej, og i den forbindelse skete der et sammenstød med en bil ført af en 18-årig mandlig bilist, der kom kørende på Holmenevej.

Politi og vejhjælp blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at der var sket større materiel skade, men umiddelbart ingen personskade.

Den 47-årige kvinde blev af patruljen sigtet for ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt.

Uro

Helsingør: Klokken 02.06 anmeldte et vidne, at en fremmed mand gik rundt på Pontoppidansvej og råbte og skreg og fremstod aggressiv. En patrulje blev sendt til stedet, hvor en 31-årig formentlig beruset mand fra Helsingør blev truffet, sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med i detentionen, hvor han kunne sove sin rus ud.