Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2021/08/16-2021/08/24.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Flise kastet på bil, Helsingør

Mellem midnat lørdag og søndag morgen klokken 08.00 er der begået hærværk mod en Fiat 500, som stod på Gl Hellebækvej. Her har en eller flere ukendte gerningsmænd kastet en flise på bilen, som har fået flere buler i motorhjelmen.

Havde hash på sig

Hillerød: To mænd fra henholdsvis 20 år fra Nivå og 21 år fra Helsingør blev torsdag aften omkring klokken 21.15 truffet af en patrulje ved en p-plads i Østervang. Her viste det sig, at de to mænd var i besiddelse af mindre mængder hash til eget forbrug, hvilket de blev sigtet for.

Spritbilist standset

Kgs. Lyngby: Klokken 01.40 natten til fredag blev en 35-årig mand fr Helsingør standset, da han kom kørende på Helsingørmotorvejen. En alkometertest viste, at hans promille var højere end den tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal klarlægge hans nøjagtige promille.

En enkelt havde glemt selen

Helsingør: En enkelt havde glemt sikkerhedsselen og nogle holdt ulovligt på en busholdeplads, da der onsdag morgen mellem klokken 07.44 og 08.25 var færdselskontrol på Skolen Ved Gurrevej. Kontrollen var en del af trafiksikkerhedsindsatsen i forbindelse med skolestart.

Lygtepanel stjålet

Kvistgård: Mellem tirsdag aften og onsdag middag er der stjålet et panel til tågelygter fra en Audi, som holdt på Lindevangen. Tyveriet blev anmeldt klokken 14.12.

Luskende mand

Hillerød: En borger kontaktede klokken 20.37 politiet og fortalte, at der luskede en hætteklædt mand rundt i en gård i Helsingørsgade. En patrulje kørte til stedet for at finde manden, der dog ikke var at se i området.

Unge forsamlet

Nivå: Det skabte en smule uro i området, da en gruppe unge fra Helsingør, Fredensborg, Nivå og Kokkedal tirsdag aften klokken 19.20 var forsamlet på Teglbuen. Nogle patruljer kørte til stedet, hvor de unge forklarede, at der var tale om en social sammenkomst, hvorefter deres generalia blev noteret, og en 29-årig mand uden fast adresse blev sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 17.-18. august 2021

Tyveri fra bil

Helsingør: Fra en bil, der stod på Krbg Ladegårds Vej er der mellem søndag aften og mandag morgen klokken 07.00 stjålet en pakke cigaretter. Tyven har knust en siderude i bilen for at skaffe sig adgang.

Bil ramt af kæp

Kvistgård: En bil, der blev ført af en 39-årig mand fra Ålsgårde, blev søndag aften ramt af en kæp, som blev kastet ud på bilen ved Helsingørsvej. Hærværket skete klokken 19.45 og blev anmeldt klokken 20.11.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 13.-16. august 2021