Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2021/05/28-2021/06/08.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Kørte uden kørekort

Fredensborg: Mandag morgen klokken 07.20 blev en 53-årig kvinde fra Helsingør standset på Hillerødvejen. Her blev hun sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da hun ved en tidligere lejlighed var blevet frakendt sin førerret.

Snusede sig frem til hash

Helsingør: En af politiets narkohunde snusede sig i forbindelse med et patruljesøg frem til en mindre mængde hash, der lå gemt i græsset i et grønt område ved Hovmarken. Hashen blev taget med på politistationen og registreret som hittehash.

Spritbilist fik bil beslaglagt

Hornbæk: Mandag eftermiddag klokken 13.27 blev en 56-årig mand fra Nivå standset på Hornbækvej. Her viste to alkometertest, at manden havde en promille på over 3,5. Han fik derfor inddraget sit kørekort, ligesom hans bil blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation. Manden blev tillige kørt på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, der skal fastlægge hans nøjagtige promille til brug for sagens videre behandling.

Sigtet for besiddelse af hash

Hillerød: En patrulje traf klokken 17.37 en 22-årig mand fra Helsigne på søstien ved Helsingørsgade. Her blev han fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Eftersættelse af knallert

Helsingør: En patrulje eftersatte klokken 20.55 en knallert på Borgm. P. Christ. Vej, idet nummerpladen i systemerne sås afmeldt. Kort efter blev knallertføreren, en 21-årig mand fra Nordjylland, standset, og knallerten blev indbragt med henblik på undersøgelse for konstruktive ændringer. Derudover blev knallertførerens generalia registreret til brug for eventuelle sigtelser i forbindelse med sagen.

Kørsel uden førerret

Helsingør: En 20-årig mandlig bilist fra Brønshøj blev klokken 23.50 standset i rundkørslen ved Klostermosevej. Her blev han bedt om at fremvise et gyldigt kørekort, men dette kunne han ikke efterkomme, idet han ikke havde erhvervet sig et sådan. Han blev derfor sigtet for at køre bil på trods af dette.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 07.- 08. juni 2021

Kørsel uden førerret, Humlebæk

På Torpenvej ud for Netto blev en 44-årig mandlig bilist fra Helsingør standset af en patrulje klokken 08.06. Her blev han bedt om at fremvise et gyldigt kørekort, men det kunne han ikke efterkomme, da han ikke havde generhvervet dette efter frakendelse. Han blev derfor sigtet for at køre bil trods dette.

Indbrud i madmarked

Helsingør: Mellem onsdag klokken 21.00 og torsdag klokken 10.45 blev der begået indbrud i Helsingør Madmarked. På ukendt vis skaffede en ukendt gerningsperson som adgang til stedet, hvorfra der blev stjålet diverse køkkenudstyr.

Brug af ukrudtsbrænder førte til brand

Helsingør: Klokken 11.17 indløb der anmeldelse om, at der i forbindelse med brug af ukrudtsbrænder var sket antænding af en hæk på Holger Danskes Vej, som havde udviklet sig til brand i et nærliggende hus. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor slukningsarbejdet blev igangsat.
Husets beboer, en 85-årig mand, blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Stjal champagne

Helsingør: to 14-årige unge kvinder fra Helsingør blev torsdag eftermiddag klokken 16.53 taget for butikstyveri i Fakta på Jernbanevej, hvor de havde taget en flaske champagne. På grund af deres unge alder kom en patrulje til stedet og sikrede de to unge kvinders generalia, hvorefter deres forældre og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.

Cykelanhænger stjålet

Dronningmølle: En cykelanhænger er mellem mandag aften klokken 20.45 og tirsdag morgen klokken 06.05 blevet stjålet fra en bil, der holdt på Strandkrogen. Tyveriet blev anmeldt klokken 10.37.

Sigtet for blufærdighedskrænkelse

Dronningmølle: Det blev klokken 16.26 anmeldt, at en mand befandt sig på stranden ved Dronningmølle, hvor han masturberede, mens han betragtede en 54-årig kvinde fra Frederiksberg, som lå nogle meter fra ham. En patrulje kørte til stedet, hvor de fik kontakt til manden, en 86-årig fra Gilleleje, og han blev af patruljen sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Tyveri fra varebil, Kvistgård

Klokken 07.10 blev det anmeldt, at der imellem lørdag klokken 12.00 og mandag klokken 05.30 var blevet stjålet to forlygter fra en varebil, der havde holdt parkeret på Reerstrupvej.

Færdselsuheld, Kokkedal

Klokken 14.23 skete der et færdselsuheld på Brønsholm Kongevej, da en personbil påkørte en pickup bagfra. Pickupen holdt på Brønsholm Kongevej og afventede at svinge, hvilket føreren af personbilen overså, således denne endte med at påkøre pickupen bagfra.

Politi, brandvæsen og ambulance blev sendt til stedet, hvor føreren af personbilen, en 36-årig mand fra Helsingør, blev sigtet for narkokørsel. En blodprøve skal nu fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Der skete umiddelbart ingen større personskade ved uheldet.

Mistænkelig mand

Helsingør: Mandag eftermiddag klokken 17.30 vakte en mand mistanke hos en borger, da han gik og kiggede ind af vinduerne til en række huse på Vardevej og Koldingvej. Manden blev beskrevet som 20-25 år, 175-180 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden, iført sort tøj, sort halstørklæde og sort kasket. Han forsvandt i retning mod Fredericiavej og Århusvej, og var ikke at finde, da en patrulje kort tid efter anmeldelsen kørte rundt i området for at lede efter ham.

Stjal vippelim

Helsingør: Mandag aften klokken 18.02 blev en 17-årig ung kvinde taget for butikstyveri i Matas, hvor hun havde taget en vippelim uden at betale for den. Da den unge kvinde endnu ikke er myndig, blev hendes forældre samt de sociale myndigheder også underrettet om sagen.

Borger bekymret for beruset mand

Tikøb: En 55-årige kvinde blev mandag aften klokken 19.46 så bekymret for en beruset mand, der lå op ad et stengærde ved Spar på Fredensborgvej, at hun kontaktede politiet og herefter også ringede efter en ambulance. En patrulje blev sendt til stedet og kunne konstatere, at der var tale om en stærkt beruset 34-årig mand fra Polen. Manden blev kørt til hospitalet, hvor der blev taget vare på ham.

Maden brændte på

Helsingør: En beboer på Sydvej ringede mandag aften klokken 21.15, da han kunne lugte røg i den opgang, hvor han boede. Det viste sig, at være en anden beboer, som var i færd med at lave mad og havde brændt den på.

Brand i byggeaffald

Helsingør: Klokken 06.12 tirsdag morgen udbrød der brand i en container med byggeaffald på Tordenskjoldvej. Politi og brandvæsen kom til stedet, hvor brandvæsenet sørgede for, at branden blev slukket.

Uheldsbilist påvirket af euforiserende stoffer

Helsinge: En 30-årig mand fra Helsinge kørte søndag morgen klokken 08.49 ind i en modkørende bilist, en 78-årig kvinde fra Hillerød, på Helsingørsvej. Her kørte den 30-årige, som under kørslen var påvirket af euforiserende stoffer over i den modkørende vejbane, hvor han ramte den 78-årige kvinde. Der er ingen meldinger om alvorlig personskade. Den 30-årige blev taget med til en blodprøveudtagning, som skal fastlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad til brug for den videre sagsbehandling.

Tyveri fra tørrestativ

Helsingør: Klokken 18.37 anmeldte en beboer fra Hestens Bakke, at hun imellem klokken 17.15 og 18.15 havde fået stjålet tøj til en samlet værdi af cirka 3.000 kroner, imens tøjet havde hængt til tørre udenfor på et tørrestativ.

Trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste samt trusler

Helsingør: Klokken 21.56 blev det anmeldt fra Helsingør Station, at en ung mand teede sig i forbindelse med, at to billetkontrollører bad om at se ID på ham, fordi han ikke havde rejst med gyldig rejsehjemmel i Kystbanetoget.

I den forbindelse truede han de to billetkontrollører, ligesom han truede de passagerer, der var vidner til hændelsen. Politiet blev sendt til stedet, hvor en 15-årig ung mand fra Helsingør blev sigtet for trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste samt for trusler og lignende mod vidner og deres nærmeste.

Den 15-årige blev taget med på politistationen til afhøring, hvorefter han blev løsladt mandag klokken 00.58.

Sigtet for bedrageri

Frederikssund: En taxachauffør anmeldte klokken 05.05, at han havde kørt en kunde fra Helsingør til Frederikssund, og at denne nu ikke kunne betale for turen. En patrulje kørte til den pågældende adresse i Frederikssund, hvor en 38-årig mand blev sigtet for bedrageri.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 28.-31.maj 2021

Mange hilsner

Magnus Snoer
Kommunikationsmedarbejder

Station Nord
Prøvestensvej 1
3000 Helsingør
Tlf.: +45 4028 7286
msn005@politi.dk
www.politi.dk/Nordsjaelland
Nordsjællands Politi på Facebook
Nordsjællands Politi på Twitter

Køretøj konfiskeret efter vanvidskørsel, Kvistgård

Da en patrulje klokken 15.15 kom kørende ad Kongevejen, måtte de undvige ud i rabatten, idet en modkørende bilist foretog overhaling over fuldt optrukken linje og var tæt på at køre frontalt sammen med patruljen. Bilisten, en 18-årig mand fra Helsingør, blev kort efter standset af patruljen, og her blev han sigtet for overtrædelse af færdselsloven, ligesom bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation grundet vanvidskørsel.

Færdselsuheld, Nærum

På Helsingørmotorvejen i nordgående retning skete der klokken 15.41 et færdselsuheld ved Nærum, da tre bilister kørte sammen. Der skete ikke umiddelbart større personskade, men en af parterne blev efterfølgende kørt med ambulance til tjek på hospitalet.

Grundet bilernes placering var motorvejen spærret i længere tid, mens der blev ryddet op efter uheldet, og det skabte stor kø. I forbindelse med at der igen skete langsom åbning af vognbanerne skete der endnu et færdselsuheld, da en kvindelig bilist påkørte skiltevognen. Der skete heller ikke her umiddelbart større personskade.

Der foreligger på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ikke yderligere oplysninger om de involverede parter.