Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2021/02/09-2021/02/17.

Foto: ABW

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Kørsel i frakendelsestiden

Kvistgård: Klokken 10.25 blev en 34-årig mandlig varevognsfører fra Helsingør standset og kontrolleret på den sydgående del af Helsingørmotorvejen. Her viste det sig, at han var blevet frakendt retten til at køre bil og stadig befandt sig i frakendelsestiden, hvorfor han blev sigtet for alligevel at have sat sig bag rattet.

Tændte bål på isen

Helsingør: Nogle børn var mandag eftermiddag omkring klokken 16.50 gået ud på søen mellem Lundegade og Marienlyst Allé, ikke langt fra Byskolen, hvor de havde tændt et bål og kastede med kanonslag. Drengene forsvandt dog fra stedet, da en borger sagde til dem, at hun ville ringe efter politiet, hvis de ikke kom ind på land.

Glat føre skyld i flere færdselsuheld

Nordsjælland: Det glatte føre har mandag aften været årsag til flere færdselsuheld i politikredsen. På G. A. Hagemanns Vej i Snekkersten mistede en 28-årig mand fra Helsingør herredømmet over sin bil, som ved lav fart ramte en stensætning. Den 28-årige kom ikke alvorligt til skade, men blev tilset for nakkesmerter. På Helsingørmotorvejen mistede en 38-årig mand fra Tåstrup klokken 23.16 herredømmet over sin bil og ramte autoværnet. Han kom ikke til skade

Hærværk

Helsingør: Klokken 07.31 blev det anmeldt, at en personbil holdende ved Folehaven havde fået knust bagruden og begge sideruder, ligesom forruden havde fået et stort slag. Hærværket var blevet udført imellem lørdag klokken 17.30 og søndag klokken 07.30.

Tyveri af metaller

Espergærde: Klokken 08.03 ankom en patrulje til Højvangen, hvor to mænd blev truffet, imens de var i færd med at stjæle kobberrør fra en bygning.

De to tyve, en 25-årig mand fra Helsingør og en 33-årig udenlandsk mand, blev sigtet for tyveri af metaller, hvorefter genstandene blev lagt retur.

Værktøj stjålet fra varebiler, Helsingør

Mellem onsdag klokken 15.30 og torsdag klokken 06.30 opbrød ukendte gerningspersoner to varebiler, som holdt parkeret på Hestens Bakke. I den ene varebil blev bagruden knust, og fra den blev der stjålet elektrisk værktøj. Fra den anden varebil blev der også stjålet elektrisk værktøj. Her skaffede gerningspersonerne sig adgang ved at knuse vinduet i passagerdøren, hvorefter de skubbede bilen frem, så de kunne komme til dørene bag på varebilen, hvor de borede låsen op.

Også fra en varebil, der holdt parkeret på Hesteskoen mellem tirsdag klokken 13.00 og torsdag klokken 13.46, blev der stjålet værktøj. Her skaffede de ukendte gerningspersoner sig adgang til varebilen ved at knuse en siderude.

Det kan ikke afvises, at der er forbindelse mellem de tre tyverier.

Færdselsuheld, Helsingør

En 8-årig dreng fra Helsingør cyklede klokken 07.58 i østlig retning ad Esrumvej på cykelstien, da han mistede balancen og væltede ud på kørebanen. Her blev han ramt af en bil ført af en 59-årig mand fra Helsingør, som kom kørende i samme retning som drengen.

Drengen fik nogle overfladiske skrammer ved uheldet og blev derfor kørt med ambulance til kontrol på hospitalet.

Sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret, Dronningmølle

Klokken 02.54 natten til fredag blev en 18-åirg ung mand fra København standset, da han kom kørende ad Villingebæk Strandvej. Her viste en alkometertest, at hans promille var højere end tilladt, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille. Desuden blev den unge mand sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke havde erhvervet kørekort.

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 11. – 12. februar 2021

Værktøj stjålet fra varebiler, Helsingør

Fra en Renault Traffic, der holdt på Krbg. Ladegårdsvej, er der mellem tirsdag eftermiddag klokken 15.00 og onsdag morgen klokken 06.30 stjålet diverse værktøj, blandt andet skruemaskiner, loddekolbe, afstandslæser og to borehamre. Også fra en Ford Transit er der stjålet værktøj, herunder en betonhammer og en presmaskine. Bilen holdt på Rantzausvej og tyveriet er sket mellem tirsdag klokken 17.00 og onsdag klokken 23.30.

Hærværk mod bil, Helsingør

En Fiat, der holdt på Færgevej, har mellem tirsdag klokken 14.45 og onsdag klokken 05.45 fået knust den ene siderude. Der er ikke stjålet noget fra bilen.

Biler stødte sammen, Vejby

To biler stødte onsdag klokken 12.27 sammen i krydset Rågelejevej/Møngevej. En 50-årig kvinde fra Tikøb blev sigtet for at ikke at overholde sin vigpligt og dermed påkøre en 78-årig kvindelig bilist fra Tisvildeleje.

Målrettet indsats mod salg af narkotika på gadeplan, Farum, Helsingør og Frederikssund

Nordsjællands Politi var som led i en målrettet indsats mod salg af narkoplan på gadeplan i løbet af eftermiddagen og aftenen til stede med patruljer og narkohunde flere steder i kredsen.

I en parkeringskælder under Nygårdterrasserne i Farum blev der af narkohunden Pelle klokken 16.43 fundet en mindre mængde skunk. I kælderen under Birkhøjterrasserne blev der også fundet en mindre mængde skunk.

I kælderen under Rytterbakken i Helsingør forsøgte fire personer at undløbe, da politiet kom til stedet klokken 19.15. De blev dog kort efter standset, og den ene, en 18-årig mand fra Ishøj, blev anholdt og sigtet for at være i besiddelse af en moderat mængde hash. Derudover blev der nær ved de fire personers opholdssted fundet mindre mængder hash og skunk.

I kælderen under Blishøj i Helsingør fandt narkohunden Pelle klokken 19.20 en flyttekasse med hash. Derudover blev en 17-årig mand fra Frederikssund klokken 20.08 truffet ved Blishøj, hvor han blev fundet i besiddelse af en joint, og det blev han derfor sigtet for.

I kælderen under Hestens Bakke i Helsingør fandt narkohunden Vaks en mindre mængde hash klokken 20.40.

I en cykelkælder under Nørreparken i Frederikssund fandt narkohunden Vaks en moderat mængde hash klokken 22.15.

De fundne euforiserende stoffer blev efterfølgende fragtet til politistationen med henblik på destruktion.

Brand i bil, Helsingør

Klokken 02.33 indløb der anmeldelse om, at der var brand i en personbil, som holdt parkeret på Søndre Strandvej. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor branden havde spredt sig til en anden bil. Der var yderligere fare for spredning til andre biler på stedet, og brandvæsnet gik straks i gang med at slukke ilden.

Årsagen til branden er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse endnu ukendt, men det kan ikke afvises, at branden var påsat.

Kørsel uden førerret

Helsingør: Klokken 09.30 blev en 60-årig mandlig bilist fra København standset og kontrolleret på Færgevej. Her viste det sig, at han var blevet frakendt retten til at køre bil, hvorfor han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Da det samtidig ikke var første gang, at manden blev sigtet for denne forseelse, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Kørsel i frakendelsestiden

Humlebæk: Klokken 11.40 blev en 25-årig mandlig bilist med ukendt adresse standset og kontrolleret på Helsingørmotorvejen i Humlebæk. Her viste det sig, at han var frakendt retten til at køre bil, hvorfor han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Tog bilnøgler fra beruset mand

Helsingør: Et par handlekraftige borgere tog tirsdag aften klokken 20.54 bilnøglerne var en særdeles beruset mand. Episoden skete på Krbg Havebyvej, hvor borgerne havde set manden ligge på vejen og efterfølgende forsøge at komme ind i sin bil. En patrulje blev sendt til stedet, hvor manden, der er 53-år og fra Helsingør, blev anholdt og sigtet for at overtræde Ordensbekendtgørelsen, hvorefter han blev taget med til detentionen på politigården.

Ild i biler

Helsingør: Tirsdag aften klokken 22.20 gik der ild i en varebil, som holdt på en p-plads på Gefionsvej. Ilden spredte sig til en personbil, som holdt ved siden af. Årsagen til ildens opståen kendes ikke.

Færdselsuheld, Helsinge

Klokken 14.33 skete der et færdselsuheld på Helsingørvej, idet en 21-årig mandlig bilist foretog et venstresving fra Birkely og ud på Helsingørvej, selvom der kom en bil kørende i østlig retning på Helsingørvej – denne blev ført af en 53-årig mand fra Græsted. Den 21-årige kan nu formentlig vente sig en sigtelse for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Der skete umiddelbart ingen personskade ved færdselsuheldet, og den tilsendte ambulance kunne forlade stedet uden at have nogle af parterne med.