Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2020/02/03-2020/02/11.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Hærværk mod biler

Helsingør/Hundested: En Chevrolet Spark, som holdt parkeret på Nordvej, har mellem lørdag klokken 18.00 og mandag klokken 08.00 været udsat for hærværk, idet der er sprayet blå maling på bilen. Også en bil i Hundested har været udsat for hærværk. Her er der tale om en BMW, som holdt parkeret på Vængevej. Her er der blevet slået huller i bilens karrosseri, formentlig ved brug af en hammer. Dette hærværk er sket mandag formiddag.

Blev slået med knytnæve

Helsingør: En 22-årig mand fra Hässleholm blev søndag morgen mellem klokken 05.30 og 06.30 overfaldet af en ukendt gerningsmand ved rulletrappen i færgeterminalen i Helsingør Havn. Her kom en mand hen til den 22-årige og tildelte ham et knytnæveslag på munden, hvorefter gerningsmanden løb fra stedet. Gerningsmanden, der beskrives som mand, mellemøstlig af udseende, 17-25 år, 185-190 cm høj og spinkel af bygning med kort, sort har. Iført sorte jeans, sort vinterjakke, sportssko.

Narkobilist uden kørekort

Fredensborg: En 48-årig mand fra Tikøb blev søndag formiddag klokken 11.35 standset, da han kom kørende ad Hillerødvejen, selvom han ikke havde noget kørekort. Den 48-årige blev endvidere testet positiv for amfetamin i en narkometertest. Han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, og taget med på skadestuen for at få taget en blodprøve, som skal vise den nøjagtige påvirkelsesgrad.

Mistænkelige mænd med mavetasker

Helsingør: To-tre personer blev vakte søndag eftermiddag klokken 12.32 mistanke, da de gik rundt ved Blishøj, og en patrulje kørte til stedet for at undersøge forholdet nærmere. De mistænkelige mænd var imidlertid forsvundet i retning mod Helsingør Svømmehal. De beskrives som A: mand, 18-30 år, sort kasket, sorte solbriller. B: mand 18-30 år, mørkeblå dunjakke, maskering, mørkeblå cowboybukser,
sorte sko. C: mand 18-30 år. De havde ifølge anmelder en eller flere knive med sig og gik alle med mavetasker.

Fik lussing af medtrafikant

Kokkedal: En 29-årig kvinde fra Helsingør fik klokken 00.30 natten til lørdag tildelt en lussing af en medtrafikant, som var utilfreds med hendes kørsel. Episoden skete i rundkørslen ved Kokkedal Industripark, hvor kvinden kom kørende sammen med sin kæreste. Her blev de stoppet af to mænd, som konfronterede hende med hendes kørsel og gav hende en lussing. Da kvinden og hendes kæreste kørte fra stedet, kastede de to andre mænd en flaske efter bilen, så bagruden blev delvist knust. Episoden blev anmeldt søndag klokken 15.56 med følgende signalement af de to mænd: A: Mand, udenlandsk af udseende, 24-29 år, 175-180 cm høj, kraftig af bygning, brun i huden med sort hår. Han talte dansk med accent. B: Mand, udenlandsk af udseende, 24-29 år, 185-190 cm høj, spinkel af bygning, brun i uden. Talte dansk med accent og var iført kasket.

Kvinde påkørt i fodgængerfelt

Fredensborg: En 60-årig kvinde fra Fredensborg blev torsdag eftermiddag klokken 17.38 ramt af en bil i et fodgængerfelt på Helsingørsvej. Bilen blev ført af en 32-årig mand fra Frederiksværk. Ifølge oplysninger fra stedet, skete uheldet, fordi den 32-årige mand troede, at kvinden blev stående ved fodgængerfeltet. Da hun gik ud i fodgængerfeltet, forsøgte den 32-årige mand at bremse og undvige kvinden, men påkørte hende, hvorved hun kom til skade med hoften.

Kastede sten mod biler

Helsingør: To drenge i 10-12 års alderen kastede torsdag aften omkring klokken 18.09 sten mod forbipasserende biler ved McDonalds på Kongevejen. Drengene ramte mindst en bil, hvorefter de løb fra stedet.

Kørte fra uheld

Helsingør: En 18-årig mand fra Helsingør kørte torsdag aften sin vej, efter han klokken 21.16 havde været involveret i et færdselsuheld med en anden bil. Uheldet skete på Borgm. P. Christ. Vej, hvor en bil, der blev ført af en 60-årig mand fra Helsingborg, kørte frem for sin vigepligt for at køre i nordlig retning ad Borgm. P. Christ. Vej og dermed blev ramt af den 18-årige. Den 18-årige mand, som ikke havde noget kørekort, flygtede efterfølgende fra stedet. Flere patruljer kom til stedet og kørte herefter rundt i området i søgen efter den 18-årige. Han blev senere truffet på skadestuen, hvor han blev anholdt og fik udtaget en blodprøve, som skal klarlægge, om han var spirituspåvirket.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 6. – 7. februar 2020

Fik stjålet penge op af lomme

Helsingør: En 34-årig mand fik onsdag formiddag klokken 10.30 stjålet et kontantbeløb fra sin lomme. Tyveriet skete ved Ecigz i Stengade, hvor to personer først havde været oppe at skændes med butiksejeren. Herefter henvendte de sig til den 34-årige og afledte hans opmærksomhed, hvorved de kunne stjæle pengene fra hans lomme.

Kørte uden kørekort

Helsingør: En 26-årig mand fra Helsingør blev klokken 01.32 natten til torsdag standset, da han kom kørende ad Nordre Strandvej. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han var frakendt sit kørekort.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 5. – 6. februar 2020

Ild i trailer, Espergærde

Klokken 17.43 blev det anmeldt, at der var ild i en trailer på Helsingørmotorvejen. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor den ene vognbane kortvarigt blev afspærret, mens branden blev slukket. Årsagen til ildens opståen er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ikke kendt.

Spiritus- og narkokørsel, Helsingør

En patrulje standsede klokken 01.50 en 25-årig mandlig bilist fra Helsingør på Ørebakken. Her viste et alkometer, at han formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte, mens et narkometer indikerede, at han formentlig også havde været påvirket af euforiserende stoffer under kørslen. Han blev derfor anholdt og sigtet for både spiritus- og narkokørsel.