Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2019/12/02-2019/12/10.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spritbilist standset

Kvistgård: En 41-årig mand fra Humlebæk blev mandag eftermiddag klokken 13.00 standset, da han kom kørende ad Hornbækvej. Manden blev sigtet for spirituskørsel og for at køre bil, selvom han tidligere var blevet frakendt førerretten.

Skulle møde pige, men blev overfaldet

Helsingør: En 16-årig ung mand blev mandag eftermiddag klokken 13.12 overfaldet i forbindelse med, at han skulle mødes med en pige. De to havde skrevet sammen og havde aftalt at mødes på Helsingør Station. Her mødte pigen p med en veninde og en mand, som ville tale med den 16-årige. De gik hen til Stengade, hvor manden overfaldt den 16-årige med slag, skub og spark, så han måtte en tur på skadestuen. Overfaldsmanden beskrives som udenlandsk af udseende, 16-18 år, 175-185 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden, sort mellemlangt hår, iført sort dynejakke, mørkeblå jeans og sorte kondisko.

Kørte uden kørekort

Esrumvej: En 37-årig mand fra Kvistgård blev klokken 03.07 natten til tirsdag standset, da han kom kørende ad Esrumvej. Manden blev sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer og for at køre bil, selvom han ikke havde noget kørekort.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 9. – 10. december 2019

Mand gik ind i villa

Dronningmølle: En mand gik søndag morgen klokken 09.10 ind ad en ulåst dør til en villa på Dr Mølle Strandvej. Her stjal han to tasker og forlod herefter villaen. Han blev dog opdaget af en beboer i huset, som løb efter tyven, der valgte at smide taskerne fra sig. Tyven beskrives som en mand, udenlandsk af udseende, 23-29 år, 170-173 cm høj, spinkel af bygning, brun i huden, dansktalende og iført armygrøn hættejakke.

Ballade var bare et bryllup

Helsingør: En borger anmeldte søndag formiddag klokken 11.28, at omkring 100 mennesker var oppe at slås på Sydvej. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor det viste sig, at der var tale om et bryllup, hvor gommen ifølge traditionen følges på vej med nogle “kærlige dask”.

Uro på stationspladsen

Helsingør: Søndag klokken 17.48 anmeldte en forbipasserende, at to grupper med omkring fem personer i hver var ved at komme op at toppes på Stationspladsen. Der var dog ingen, der sloges, da politiet frem. De personer, der var på stedet, blev noteret til sagen, men ingen blev sigtet.

Blev passet op af maskeret mand

Helsingør: En 45-årig kvinde fra Helsingør og hendes mand blev søndag aften klokken 18.35 passet op af en mand, da hun kom gående med sin hund ved småkagefabrikken på Rønnebær Allé. Manden havde en kniv med sig og forsøgte at få de to til at udlevere deres punge, men parrets hund skræmte gerningsmanden så meget, at han opgav sit forehavende. Gerningsmanden beskrives som udenlandsk af udseende, han var iført mørkt tøj, hættetrøje og havde maskering for munden.

Kørte uden kørekort

Nivå: En 36-årig mand fra Helsingør blev klokken 00.13 natten til mandag sigtet for at køre bil, selvom han var frakendt førerretten. Manden blev standset på Islandshøjvej.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 6. – 9. december 2019

 

Ild i knallert

Helsingør: Politi og brandvæsen rykkede klokken 21.57 ud til en brand på Ponoma. Anmeldelsen lød på, at der var ild i et hus, det viste sig dog at være en knallert, som brændte. Ilden, havde bredt sig til et hegn, blev hurtigt slukket og ingen kom til skade ved branden.

Hærværk mod bil

Helsingør: En Volvo, som holdt parkeret på Bragesvej, har mellem klokken 09.20 og 10.30 tirsdag formiddag været udsat for hærværk. En ukendt gerningsmand har punkteret bilens ene dæk, ligesom der var skrevet “Idiot” på flere af bilens ruder.

Brand i burgerbar

Helsingør: Tirsdag eftermiddag klokken 17.50 gik der ild i noget fedt fra en grill i burgerbaren Rumbles i Stjernegade. Branden blev hurtigt slukket, og ingen personer kom til skade.

Forsøgte at true sig til mobil og penge

Helsingør: En mand forsøgte klokken 00.30 natten til søndag at true sig til mobiltelefon og penge hos en 40-årig mand fra Helsingør. Episoden skete ved legepladsen på Strandgade, hvor den 40-årige blev passet op af en ukendt mand, som truede ham med en kniv. Gerningsmanden opgav dog pludseligt sit forehavende og løb fra stedet. Han beskrives som 180 cm høj, muligvis dansk, iført maskering. Røveriforsøget blev anmeldt mandag eftermiddag klokken 14.10.

Alle fire dæk punkteret

Helsingør: Mellem søndag klokken 16.00 og mandag klokken 01.00 har en ukendt gerningsmand punkteret alle fire dæk på en Fiat 500, som holdt parkeret på Blichersvej. Hærværket blev anmeldt mandag aften klokken 19.50.

Mistænkeligt forhold, Helsingør

Klokken 11.03 blev en kvindelig hundelufter fra Helsingør verbalt overfuset af en anden kvinde, der var utilfreds med, at hundelufterens hund gik løs ved hundeskoven ved Marienlyst. Den fremmede kvinde havde blandt andet truet med at kaste tåregas efter hunden, ligesom den fremmede kvinde tog et billede af hundelufteren med sin telefon.

Den fremmede kvinde beskrives som: dansk af udseende, 30-40 år gammel, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, med lyst kort hår.

Beruser i forretning, Helsingør

Klokken 13.18 oplyste personalet fra Auto Nova, at en beruset mand var kommet ind i butikken med en hund, og at manden nu havde lagt sig til at sove på deres sofa, og at de ikke kunne få ham ud af butikken igen.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor 61-årig mand fra Helsingør blev kørt med til detentionen for at få sovet sin rus ud. Hunden blev også kørt med til politistationen.