Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2019/04/17-2019/04/30.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
To personer opdaget, da de forsøgte at bryde ind
Helsingør: To mænd blev mandag formiddag klokken 09.50 opdaget, da de
forsøgte at afliste en terrassedør på Hovmarken, og flygtede herefter fra
steder. De beskrives begge som 18 år, mellemøstlige af udseende, 160-170 cm
høj, spinkle af bygning, brune i huden. Den ene var iført rød hættetrøje og
den anden var iført sort hættetrøje.
Kørsel uden førerret
Snekkersten: Klokken 13.38 blev en 30-årig mandlig bilist fra Helsingør
standset og kontrolleret på Strandvejen. Her viste det sig, at manden havde
sat sig bag rattet, selvom han ikke havde tilegnet sig retten til at føre
bil.
Brand, Helsingør
Klokken 23.08 indløb der anmeldelse om brand i en forhenværende
bowlinghal. Politi og brandvæsen ankom til stedet, og branden blev slukket.
Undersøgelser viste, at branden formentlig var påsat.
Kælderskakt lugtede af hash, Helsingør
Da en patrulje passerede en kælderskakt på Stürups Plads klokken
00.10, bemærkede de, at der lugtede kraftigt af hash. De gik derfor ned i
skakten, hvor de traf to 16-årige mænd fra henholdsvis Espergærde og
Helsingør, og mellem dem lå der et jointskod. I forbindelse med visitation
blev den unge mand fra Helsingør fundet i besiddelse af hash, og det blev
han derfor sigtet for.
Narkobilister standset
Hillerød/Helsingør: En 23-årig mand fra Hillerød blev torsdag eftermiddag
klokken 17.35 sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af kokain.
Manden blev standset, da han kom kørende ad Tulstrupvej. Også i Helsingør
blev en narkobilist standset. Det skete klokken 20.50 på Kongevejen, hvor en
34-årig mand havde valgt at sætte sig bag rattet på trods af, at han var
påvirket af hash og tidligere havde fået frakendt kørekortet.
Kvinde overfaldet efter taxatur
Helsingør: En 51-årig kvinde fra Helsingør blev torsdag aften klokken 22.50
overfaldet, da hun var stået ud af en taxa på Folehaven. Her kom tre unge
mænd fra en bil og råbte ukvemsord efter hende, og en af dem snittet hende i
ansigtet med et ukendt våben eller redskab. De tre mænd beskrives som A:
udenlandsk af udseende, ca. 20-25 år, over 170 cm høj, spinkel af bygning,
karseklippet, iført mørkt tøj med grå hætte. B: udenlandsk af udseende ca.
20-25 år, ca. 170 cm høj, fedladen/kraftig af bygning, iført mørkt tøj og
mørk kasket. C: udenlandsk af udseende, ca. 20-25 år. Skaderne på kvinden
var ikke så alvorlige, at de var behandlingskrævende.
Slagleklipper stjålet
Helsingør: En Slagleklipper blev onsdag morgen meldt stjålet til
Nordsjællands Politi. Slageklipperen har ståetunder et halvtag på
Rørtang-grunden på Gurrevej, og er i dagene mellem den 1. april klokken
13.00 og i tirsdags klokken 18.00 blevet stjålet. Da slagleklipperen vejer
godt 800 kg er der formentlig brugt et køretøj til at fjerne den.
Sidespejl sparket af bil
Helsingør: En Volkswagen Transporter, som holdt parkeret på Gurrevej, har
mellem torsdag den 18. april klokken 08.00 og lørdag den 20. april klokken
10.00 fået sparket det venstre sidespejl af. Hærværket blev anmeldt onsdag
klokken 09.40.
Mand sigtet for verbal blufærdighedskrænkelse
Hillerød: En 23-årig mand fra Hillerød blev tirsdag eftermiddag sigtet
for verbal blufærdighedskrænkelse af en 26-årig kvinde fra Helsingør.
Episoden fandt sted tirsdag klokken 11.26 på Vibekevej, hvor manden kom med
nogle meget eksplicitte udtalelser om sexuelle aktiviteter, som han gerne
ville udføre på og med kvinden. Undervejs forsøgte den 23-årige mand at
gribe fat i kvinden, men det lykkedes ikke, og han forsvandt fra stedet, da
hun råbte af ham.
13-årig dreng overfaldet
Helsingør: En 13-årig dreng fra Helsingør blev tirsdag eftermiddag
klokken 15.56 overfaldet af to andre drenge i Multiparken på Borgmester P.
Christensens Vej. Den 13-årige blev slået i hovedet, inden nogle vidner fik
standset overfaldet. De to drenge løb efterfølgende fra stedet, men
Nordsjællands Politi har en formodning om, hvem der er tale om.
Hus brændte ned
Hornbæk: Et hus på Borsholmvej brændte mandag eftermiddag ned. Anmeldelsen
om branden kom klokken 14.35 og det lykkedes ikke brandvæsenet at redde
huset. Det skal nu undersøges nærmere, hvordan branden er opstået.
Ild i tagkonstruktion
Helsingør: En gasbrænder antændte mandag eftermiddag klokken 15.22
tagkonstruktionen på et hus på Holger Danskes Vej. Her var en 50-årig mand
ved at lægge tagpap og benyttede i den forbindelse gasbrænderen, som altså
antændte tagkonstruktionen. Branden var slukket efter kort tid og den
50-årige blev sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven.
Fodgænger ramt af bil
Helsingør: En 40-årig mand fra Helsingør blev mandag eftermiddag klokken
17.56 påkørt, da en 34-årig mand, ligeledes fra Helsingør, ville svinge til
venstre ad Esrumvej mod Bjarkesvej.
Spritbilist standset
Hørsholm: Mandag aften klokken 19.19 blev en 30-årig mand fra Tåstrup
standset på Helsingørmotorvejen. Et pust i alkometeret viste, at han skulle
havde ladet bilen stå, og han fik en sigtelse for spirituskørsel.
Indbrud i grill
Helsingør: Klokken 00.56 natten til tirsdag var der indbrud i
Havnegrillen på Havnepromenaden. Gerningsmanden kom ind ved at knuse en
rude, der er dog ikke konstateret noget stjålet. Gerningsmanden beskrives
som en mand, 175-185 høj, alm. af kropsbygning, iført elefanthue og en
jakke, der var lys ved torso og mørkere i siden, sorte bukser og sorte sko
med hvid sål.
Indbrud
anmeldt til Nordsjællands Politi 22. – 23. april 2019