Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 19-27. juni 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Uro og uorden
Tidspunkt: 25/06-2017
Kl. 0235 anmeldtes at to personer optrådte provokerende i Stengade, idet de forsøgte at indlade sig i slagsmål. Patrulje til stedet, hvor det ikke lykkedes at tale de to mænd med alderen 20 og 22 til fornuft, hvorfor de blev anholdt og taget med til afrusning i detentionen. De blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Narko- og spirituskørsel
Tidspunkt: 25/06-2017
Kl. 2306 rettede en patrulje henvendelse til en mand i en personbil på en p-plads på Bragesvej. Bilens motor var i gang og da føreren, en 33 årig mand fra byen, blev skønnet spirituspåvirket og da han også blev fundet i besiddelse af narko, blev han også sigtet for kørsel med dette i blodet. Han blev anholdt og taget med til prøveudtagning.