Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 26. maj til 6. juni 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Færdselsuheld
Tidspunkt: 30/05-2017
Kl. 2043 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Kongevejen, Århusvej og Montebello Alle.
Part 1, personbil ført af en 20 årig mand fra byen, kørte på Kongevejen mod øst og ind i krydset for rødt lys, hvorved der sket sammenstød med part 2, personbil ført af en 48 årig mand fra København, der kørte fra Århusvej mod Montebello Alle. Part 2 blev ved sammenstødet skubbet ind i et elskab og videre ind i et plankeværk. Ingen personskade.
Eftersøgning af savnet person
Tidspunkt: 30/05-2017
Klokken 03.09 blev en 49-årig mand meldt savnet, og en eftersøgning blev iværksat med patruljer og helikopter.
Klokken 04.33 blev manden fundet i god behold i Helsingør og kørt hjem.
Spirituskørsel
Tidspunkt: 28/05-2017
Kl. 1506 standsede en patrulje på Klostermosevej en spirituspåvirket fører af en personbil.
Føreren, en 65 årig mand fra Dronningmølle, blev alkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.
Brand/drengestreger
Tidspunkt: 25/05-2017
Kl. 1914 anmeldtes at nogle unge drenge havde sat ild til nogle spritflasker og noget plastik på stien mellem Løvdalsvej og Gurrevej. Ilden dog slukket af anmelder. Ingen umiddelbar fare for spredning til bevoksning eller andet.