Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 12.10.16 – 19.10.16.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-helsingoer.dk
Arbejdsulykke, Kvistgård.
Tidspunkt: 18/10 – 2016
Kl. 11:09 anmeldtes fra en virksomhed på Bøgeskovvej, at en 34 årig mand fra Snekkersten under arbejde med en sav, havde beskadiget et par fingre.
Patrulje til stedet, hvor det viste sig at sikkerhedsreglerne var overholdt og uheldet var sket ved egen uforsigtighed. Behandlet med et par sting på sygehuset.
Spiritus- og narkokørsel, vold mod tjenestemand, mm, Helsingør.
Tidspunkt: 18/10 – 2016
Kl. 12:30 anmeldtes fra Sdr. Strandvej, at en der var mistanke til at føreren af en varebil var påvirket af stoffer eller spiritus.
Patrulje til stedet, hvor de traf en 27-årig mand fra København, der var tydeligt påvirket. Han blev anholdt, hvilket afstedkom at han øvede vold mod betjentene, hvorefter han blev transporteret til stationen, hvor der blev udtaget blodprøver.
Han blev endvidere sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for at være i besiddelse af narko.
Spirituskørsel, Helsingør.
Tidspunkt: 18/10-2016
Kl. 04:16 standsede en patrulje i Sct. Anna Gade en spirituspåvirket fører af en personbil.
Føreren, en 18-årig mand fra Kvistgård, blev alkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.
Brand, Hornbæk.
Tidspunkt: 14/10-2016
Kl. 13:15 anmeldtes ildløs i et udhus på en adresse på Borsholmvænget.
Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor ilden hurtigt blev slukket. Da der var tvivl om brandårsagen, blev der tilkaldt eksperter til undersøgelse af brandstedet, hvilket endte ud med, at de kunne fastlægge at branden formentligt er opstået i en kompostbunke.
Tweets by @NSJPoliti