Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 180516-250516.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-helsingoer.dk

Færdselsuheld, Helsingør.
Tidspunkt: 24/05-2016

Kl. 0807 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Trækbanen og I L Tvedes Vej.

Part 1, varebil ført af en 57 årig mand fra Helsinge, var placeret i svingbane, men ændrede mening og kørte i stedet lige ud, hvor han påkørte part 2, personbil ført af en 44 årig kvinde fra Snekkersten, der kørte ligeud fra den bane der var opmærket til dette. Part 2 kom herved over i den modsatte kørebanehalvdel, hvor der skete sammenstød med part 3, personbil ført af en 26 årig kvinde fra byen. Ingen personskader.

Tyveri af pung, Helsingør.
Tidspunkt: 24/05-2016

Kl. 1304 anmeldtes at en 92 årig mand fra byen, havde siddet på en udendørs restaurant i Strandgade, hvor der ved nabobordet sad tre personer, der hilste og skålede med ham flere gange.

Efterfølgende havde han opdaget at hans pung med indhold af diverse kort var stjålet.

Han mistænkte de tre personer og beskrev dem som:

A og B: Mænd, Romansk af udseende, 35-40 år, 160-170 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Ikke pæne tænder, Talte: Engelsk, Iført: T-shirts og mørke cowboy bukser.

og

C: Kvinde, Romansk af udseende, 30-35 år, 155-160 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Hun havde en skønhedsplet ved siden af munden på venstre side. Talte gebrokkent engelsk., Iført: Stramtsiddende mørk top og mørke bukser.

Færdselsuheld, Helsingør.
Tidspunkt: 25/05-2016

Kl. 0248 anmeldtes et færdselsuheld på Esrumvej overfor nr. 156.

Part 1, varebil ført af en 27 årig mand fra Dronninglund, kørte sammen med en 18 årig mandlig passager fra byen, og mistede herunder herredømmet over bilen, der påkørte en lysmast og væltede rundt. En mængde flydende algerens fra bilen løb ud på uheldsstedet.

Den påkørte lysmast gjorde at strømmen blev afbrudt i området.

Føreren og passageren blev kørt til sygehuset for behandling, ligesom der blev udtaget blodprøver.

Færdselsuheld, Helsingør.
Tidspunkt: 23/05-2016

Kl. 1324 anmeldtes et færdselsuheld på Kronborgvej.

Part 1, polsk registreret bus ført af en 28 årig mandlig polak, foretog højresving og overså herunder part 2, cykel ført af en 56 årig mand fra byen, der kørte i samme retning. Part 2 væltede og blev efterfølgende kørt til sygehuset for behandling.

Tyveri af taske, Helsingør.
Tidspunkt: 23/05-2016

Kl. 1500 anmeldtes fra en forretning i Bramstræde, at man havde tilbageholdt en 62 årig finsk mand, der havde stjålet en taske fra en 40 årig kvinde fra byen.

Patrulje til stedet, hvor de overtog den anholdte/tilbageholdte og tog ham med på stationen.

Tyveri af cykler, Helsingør.
Tidspunkt: 24/05-2016

Kl. 0314 antraf en patrulje på Ndr. Strandvej to personer, der medbragte tre cykler.

Ved undersøgelse viste det sig, at cyklerne var stjålet, hvorfor der blev foretaget anholdelse af en 21 årig mand fra Sverige og en 21 årig mand fra byen, der begge blev taget med på stationen, hvilket også skete med de tre cykler.

Færdselsuheld, Helsingør.
Tidspunkt: 22/05-2016

Kl. 1625 forsøgte en patrulje at standse en knallert der kørte meget stærkt på Kingosvej.

Part 1, knallert ført af en 14 årig dreng fra byen, kørte frem mod krydset med Blichersvej, hvor han foretog venstresving og herunder kom over i den modsatte kørebanehalvdel, hvor han påkørte en holdende part 2, personbil ført af en 47 årig mand fra Tikøb.

Knallerten ikke forsikret og konstruktivt ændret. Ingen personskade.

Indbrud i lejlighed, I L Tvedes Vej i Helsingør
Tidspunkt: 19/05-2016

Anmeldt kl 2000. Ukendte gerningsmænd indfandt sig ved lejlighedens hoveddør og brød den op med et stemmejern. Forurettede, en mand på 45 år, var hjemme og jog dem bort. Signalement A: mand, sydlandsk af udseende, 35-40 år, 175-180 cm høj, spinkel af bygning, sort hår, iført sort T-shirt, grå arbejdsbukser, grå arbejdshandsker, medbragte stemmejern, ogB: mand, dansk af udseende, 50-53 år, 180 – 185 cm høj, alm af bygning, gråt hår, bar briller.

Indbrud i villa, Marienlyst Alle i Helsingør
Tidspunkt: 19/05-2016

Anmeldt kl 2359. Ukendt gerningsmand brød terrassedør til haven op og foretog gennemrodning af sove- og badeværelse. Stjal Iphone, Ipad og smykker. Ingen mistanke.

Tricktyveri, Helsingør.
Tidspunkt: 18/05-2016

Kl. 1322 anmeldte en 91 årig kvinde fra Hornbæk, at hun under indkøb i supermarked på Stürups Plads, havde fået afledt opmærksomheden af fire gerningsmænd, der derunder havde stjålet hendes pung fra en taske.

De var dog blevet spottet, tilbageholdt og overgivet til politiet, der anholdt dem og tog dem med på stationen. En person undløb.

De anholdte er to kvinder i alderen 25 og 39 år og en 29 årig mand, alle fra Bulgarien.

Aktion på rastepladsen Lærkereden, Helsingørmotorvejen.
Tidspunkt: 17/05-2016

I forbindelse med Nordsjællands Politis generelle indsats mod personer med relation til rocker/bandemiljøet, blev der tirsdag eftermiddag gennemført en aktion mod et antal køretøjer, der blev brag til standsning på rastepladsen Lærkereden.

Ved aktionen blev der kontrolleret 16 køretøjer samt førere og passagerer.

Der blev ikke fundet ting af politimæssig interesse ved aktionen.