Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 180815-250815.

Narkobilist, Helsingør.
Tidspunkt: 19/08-2015

Kl. 19.40 standsede en patrulje på Gefionsvej en narkopåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 18 årig mand fra byen, blev anholdt og taget med til prøveudtagelse, ligesom bilen blev ransaget og der blev fundet narko, hvilket han også blev sigtet for.

Da han heller ikke havde taget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret.

Narkobilist, Helsingør.
Tidspunkt: 19/08-2015

Kl. 20.10 standsede en patrulje på Gurrevej en narkopåvirket bilist i en personbil.

Føreren, en 18 årig mand fra Holbæk, blev anholdt og taget med til prøveudtagning.

Ved ransagning af bilen blev der fundet narko og en ulovlig kniv, hvilket han også blev sigtet for.

Uro og uorden, Helsingør.
Tidspunkt: 19/08-2015

Kl. 16.28 anmeldtes skænderi og håndgemæng mellem to mænd på Hestens Bakke.

Patruljer til stedet, hvor det viste sig, at en uoverensstemmelse om kørsel på motorvejen – vejvrede – var end med at parterne var kommet op at slås, ligesom en siderude var blevet knust.

Begge parter, en 42 årig mand fra Espergærde og en 19 årig mand fra byen, blev dæmpet ned og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.