Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 280715-040815.

Brand, Helsingør.
Tidspunkt: 01/08-2015

Kl. 0012 anmeldtes ildløs i knallert, der var stillet op ad trappe til Cinema-center, Rønnebær Alle.

Ilden bredte sig til dele af tag og udhæng, hvor der skete skader. Ilden slukket i både tag og knallert. Branden er formentligt påsat i knallerten. Sagen efterforskes.
Arbejdsulykke, Kvistgård.
Tidspunkt: 28/07-2015

Kl. 1358 anmeldtes en arbejdsulykke på Hejreskovvej, hvor en person var kommet i klemme mellem en bygning og en lad-container.

Redningsmandskab og patrulje til stedet, sammen med helikopter, hvori en 74 årig mand fra Helsingør, blev fløjet til behandling på Rigshospitalet. Alvorligt tilskadekommen. Arbejdstilsynet til stedet.
Indbrudsforsøg i villa, Helsingør.
Tidspunkt: 04/08-2015

Kl. 0109 anmeldtes at der var knust en rude til en villa på Damhusvej og at gerningsmanden var flygtet.

Patruljer til stedet, hvor en politihund gik spor og fandt en 18 årig narkopåvirket mand fra byen, der blev anholdt og taget med på stationen.
Narkopåvirket fører, Hornbæk.
Tidspunkt: 27/07-2015

Kl. 2058 standsede en patrulje på Ndr. Strandvej en narkopåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 22 årig mand fra Helsingør, blev testet med narkometer og derefter anholdt og taget med til prøveudtagning.
Spirituskørsel, Hornbæk.
Tidspunkt: 27/07-2015

Kl. 2356 standsede en patrulje på Ndr. Strandvej en spirituspåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 46 årig mand fra Albertslund, blev alkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.