Region Hovedstadens politikere skal beslutte, om 200 ansatte og borgere i Kvistgård skal tilbydes at få undersøgt, om de bliver udsat for PFAS fra plastvirksomheden, Accoats, skorsten.
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Region Hovedstadens Miljøenhed er gået sammen om en undersøgelse, der skal afklare, om der sker PFAS-påvirkning af ansatte og naboer til plastvirksomheden, Accoat, via skorstenen.
„Der er en masse borgere i Kvistgård, der er bekymrede for, om de går og bliver syge af røgen fra Accoats skorstene. Og jeg synes, det er rigtig godt, hvis vi kan få lavet en miljømedicinsk undersøgelse, der kan afklare, om de er særligt udsat for PFAS-påvirkning‟, siger Line Ervolder (C), der er formand for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden.
Den 19. marts blev sagen drøftet af Region Hovedstadens miljø- og klimaudvalg, der bakkede op om undersøgelsen. Næste skridt er, at sagen skal i forretningsudvalget den 1. april og efterfølgende i regionsrådet den 8. april. Her skal regionens politikere endeligt beslutte, om de ønsker at sætte gang i og finansiere en borger-undersøgelse.
„Det er et vigtigt projekt, som jeg ser frem til, at vi kommer videre med. Vi ved, at luftforurening kan være årsag til en lang række sundhedsudfordringer. Med denne undersøgelse får vi mere viden om, hvordan PFAS i røg påvirker vores omgivelser,‟ siger Thomas Rohden (B), næstformand for miljø- og klimaudvalget.
Den miljømedicinske undersøgelse
Det er Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, der skal stå for undersøgelsen. Afdelingen har gennem det sidste år fået henvist en række medarbejdere fra virksomheden og borgere fra området fra praktiserende læger pga. bekymring om sygdom.
„Vi ved, at PFAS kan optages gennem mad og drikkevand, men det er uklart, om det samme gør sig gældende ved indånding af røg med PFAS. Det vil vi undersøge,‟ siger Paula Hammer, der er læge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Paula Hammer fortæller, at det med en helt ny teknologi er blevet muligt at måle for endnu flere PFAS-stoffer i borgernes blodprøver, som forventes at findes i røgen. Hun understreger dog, at blodprøverne ikke kan sige noget om de enkelte borgeres sygdomsrisiko – kun om der er PFAS i blodet.
Forskellige testgrupper i undersøgelsen
Med undersøgelsen ønsker man også at afklare, om PFAS-eksponering falder over afstand, det vil sige jo længere væk, man kommer fra skorstenen. Derfor er det planen at undersøge prøver fra 50 nuværende medarbejdere hos Accoat, 50 voksne beboere inden for 300 meters radius fra fabrikken og yderligere 50 voksne beboere i en radius på 300-600 meters afstand fra virksomheden sammen med 50 borgere i en referencegruppe.
„Det store antal prøver giver undersøgelsen tilstrækkelig statistisk sikkerhed til at sige, om medarbejdere og borgere har højere PFAS-niveauer eller en anden PFAS-sammensætning end baggrundsbefolkningen, og om der er forskel mellem medarbejdere og borgere. Det har været afgørende for os‟, siger Sandra Søgaard Tøttenborg, der er lektor og miljømedicinsk forskningsleder på Arbejds- og Miljømedicinskafdeling på Bispebjerg Hospital.
Undersøgelsen forventes også at bidrage med viden om, hvorvidt spredning af forurening via skorsten bør indgå i regionens prioritering af indsatsen over for jordforurening.
Helsingør Kommune har i november 2024 påbudt plastvirksomheden at måle udledning af PFAS fra virksomhedens skorstene. Lige nu findes der ikke grænseværdier for udledning af PFAS via skorsten. Miljøstyrelsen har igangsat en kortlægning, der skal afdække udledning af PFAS i industrirøg fra danske virksomheder, og som skal indgå i arbejdet med at lave grænseværdier for PFAS i røg.
