Dette års sommer begynder så småt at nærme sig. Derfor er det snart tid til solrige dage udendørs, strandture og sommerfester. Har du lyst til at arrangere en sommerfest for dine venner og familie? Så får du her tips til, hvordan du kommer i gang med din planlægning.
Gør din have klar til fest
Hvis du holder din sommerfest i din egen have, er der nogle forberedelser, du er nødt til at gøre dig. Du skal f.eks. tage stilling til, om din fest skal holdes under åben himmel eller i et festtelt udenfor. Desuden skal du sørge for, at der er siddepladser nok til alle. Har du f.eks. brug for at låne nogle stole og borde?
Hvis ikke du kender nogen, der kan låne dig stole, har du også mulighed for at leje den slags møbler. I hvert fald er det godt at have styr på den slags basisting, før du går i gang med at planlægge resten af din fest.
Gør opdækning nemt for dig selv
Hvis du serverer mad til din sommerfest, kan du gøre det nemmere for dig selv ved at bruge engangsservice. Når du holder en fest, er det nogle gange rart at tage nogle valg, der gør det mere overskueligt, så du har mere tid til at være sammen med dine gæster. Når du bruger engangsservice, slipper du for at vaske op og dække bord.
Skab stemning med festlig oppyntning
En sommerfest skal være festlig og hyggelig. Hvis du vil sørge for, at der er lagt en god stemning fra start, hjælper det at pynte festligt op. Du kan finde en masse pynt, der passer til dit sommertema. Derfor er det bare at gå på jagt efter det, der passer til netop din fest. Dine gæster kan med det samme mærke, at du har gjort noget ud af det, når du har pyntet op.