Cirkus i private hjem, poetiske solopgangs-vandringer gennem det maritime Helsingør, spektakulær danseforestilling i byens Kulturhavn, en klovneforestilling om noget så usjovt om 50.000 udrydningstruede dyr. Mere end 50 europæiske teaterkompagnier præsenterer deres værker i Helsingør i uge 31.

Pressefoto Jennifer Rohr Bacher

Den internationale gadeteaterfestival, PASSAGE Festival, er uløseligt forbundet med Helsingør. Organiseret af Helsingør Teater, skabes festivalen ud af lokalt engagement og samarbejder i hele Helsingør Kommune, koblet med festivalens internationale erfaringer og samarbejder med mange europæiske samarbejdspartnere og kunstnere. Scenekunsten i det offentlige rum er altid udgangspunktet: Den er med til åbne nye steder op, samle mangfoldigheden af byens borgere, skabe møder og fællesskaber og give nye perspektiver på samfundet og byen – også på de steder, man måske ikke normalt oplever.

Mere end 50 europæiske teaterkompagnier kommer til Helsingør under den årlige internationale gade-teaterfestival, og forvandler både by og boligområder til en legende, vild og levende scene med alle slags scenekunst af høj kvalitet. Oplev cirkus i private hjemklovneforestillinger i Toldkammergården,  en rejse med dukketeater, komedie, stor musikalitet og den blide humor i et løftet øjenbryn – eller cykel-forestillinger i Helsingørs Nordvest-kvarter, hvor publikum vel og mærket skifter sædet ud med en saddel og selv cykler gennem området på jagt efter historien om en italiensk cykel-legende.

FACE T(W)O af People Power Partnership (EU)

ÅRETS STORE ÅBNINGSFORESTILLING: en spektakulær performance på Kulturhavnen med 32 unge europæiske dansere og et gigantisk spejl. Både digitale og analoge verdener former vores liv og er en del af vores virkelighed. Det afspejler forestillingen FACE T(W)O: Med et enormt spejl som en del af scenografien, udviskes grænserne mellem hvad der er over og under, inde og ude, og hvad der er virkelige og virtuelle verdener.

People Power Partnership er et stort europæisk danse- og teaterprojekt med i alt mere end 100 unge dansere og 14 festivaler, der de sidste fire år har skabt og turneret med forestillinger på kryds og tværs af Europa. PASSAGE Festival er én af partnerne i projektet, der ledes af PAN.OPTIKUM (DE). Forestillingen bliver kulminationen på et næsten 10-årigt samarbejde mellem PASSAGE Festival og PAN.OPTIKUM (DE), der sammen i flere EU projekter har arbejdet med unge fra hele Europa, og med at fremme inklusion, mangfoldighed og fælles ansvar igennem mødet med andre unge fra forskellige kulturer og rejser rundt i de fjerneste hjørner af Europa.

People Power Partnership har for alle været en rejse, der startede i 2020 med umulig logistik, mundbind i usandsynlige mængder og corona-boble-auditions og rejsetilladelser midt i en global pandemi og nu kulminerer i en spektakulær forestilling, der turnerer over hele Europa og samler tusindvis af mennesker.

ONSDAG 31. JULI 2024 – KL 22:00
STED: Pladsen foran Kulturværftet, Helsingør Kulturhavn
VARIGHED: 60  min | Gratis
OBS: Der vil være almene prøver 29. + 30. juli og fuld generalprøve tirsdag 30. juli kl. 22:00


PASSAGE Festival er både for familierne, for de garvede teatergængere, der glæder sig til internationale impulser og for dem, der tilfældigt kommer forbi på vej til Brostrædeis… festivalen forsøger, sammen med kunstnerne, at tage chancer, gå nye steder hen og udsætte os selv for noget, vi ikke ved om vi allerbedst kan lide. Endnu. Vi håber, at publikum igen i år tager udfordringen op.

Mange forestillinger er gratis, mens nogle kræver billet eller et PASSAGE festival-armbånd. På festivalens hjemmeside kan du læse om forestillingerne, se kalenderen eller hente PASSAGE 2024 program som pdf