Uddrag af seneste politirapport
En 80-årig kvinde på Sabroesvej blev mandag mellem kl. 15.30 og 15.45 udsat for bedrageri. Kvinden blev franarret sit Dankort, da en dame ringede til hende og oplyste, at hun var fra Nordea. Ifølge denne havde forurettede fået trukket et større beløb fra sin konto hos en elektronikforretning, og derfor ville man sende en mand fra Nordea ud, som skulle have hendes Dankort. Forurettede afleverede dette til manden, da han dukkede op på hendes adresse. Klokken 16.04 blev der hævet et større beløb, og klokken 16.19 blev der hævet et mindre beløb fra forurettedes konto.