Knejpefestival 2023
I snart mange år har Knejpefestival spredt herlig sømandsmusik og shantisang ud over Helsingørs små beværtninger. Idéen bag festivallen er at videreføre den gamle musiktradition fra sundtoldstiden, hvor sømandsmusikken førte de rejsende og de lokale sammen på byens værtshuse og knejper. Kulturværftet og knejpe-ejerne, der i fællesskab står bag festivallen, ser frem til, at sømandsmusikken igen giver herlig genlyd i gaderne – denne gang under overskriften “Sammen til søs”.