Kronborg efter lukketid: Skjulte og hemmelige steder på slottet
Kronborg er fyldt med låste døre. Bag dem gemmer sig en skjult verden af tårnværelser, finurlige kamre, lofter og dybe kældre. På denne særlige aftentur, har du nu muligheden for at udforske nogle af dem, når din guide med de 300 år gamle nøgler i hånden åbner op for det Kronborg, der normalt er lukket for gæster. Her gemmer sig alskens fortællinger om de kongeliges privatliv, krig, kærlighed og andet godt fra slottes 600 års historie. På udvalgte aftener i april og maj kan du opleve Kronborg efter lukketid og høre slottets historie gennem et helt særligt tema.