Jubilæumsfest!
Skal du med til fest? Lørdag den 7. oktober kl. 10.00-17.00 fejrer M/S Museet for Søfart 10-års jubilæum i dokken med en stor fest og åbning af en ny udstilling. Der bliver masser af aktiviteter hele dagen – fest, talks, rundvisninger og foredrag. For de små er der sang med Onkel Reje og ikke mindst en børnebodega med fantastisk sømandsstemning, bandeordskursus, sømandshistorier og klam sømandsmad.