Når man er barn eller ung, kan det nogle gange være noget af en mundfuld at overskue trafikken, hvor farten kan være høj, og hvor man skal færdes mellem biler, lastbiler, elcykler og knallerter. Derfor er det vigtigt, at skolerne underviser eleverne i trafiksikkerhed.
En ny landsdækkende undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik viser, fire ud af ti (41 %) skoler prioriterer at undervise eleverne i at kunne færdes sikkert på egen hånd på veje og cykelstier. Helt i top ligger Fredensborg på en 1. plads, mens Thisted, Randers, Tønder og Sorø er de bedste i hver deres region.