Skal vi tage til Bamsehospitalet sammen?
Forestil dig … Du er kun 1 meter høj, kan ikke alfabetet, har rigtig ondt i maven, og en meget høj person, klædt i hvidt, med en slange om halsen og en hammer i lommen, kommer hen til dig og siger: “Jeg skal undersøge dig.” Hvem ville ikke blive bange? Derfor findes Bamsehospitalet – et landsdækkende projekt drevet af frivillige studerende med fokus på at afmystificere sundhedsvæsenet for de yngste og introducere dem til det på en sjov og lærerig måde.