Politirapporten fra 2024-07-01
Klokken 15.29 fik politiet en anmeldelse om et større færdselsuheld på Hornbækvej i krydset Krogenbergvej. En 69-årig mand kørte ad Hornbækvej i sydgående retning og holdt stille i forbindelse med venstresvingning ind på Krogenbergvej. En 19-årig mand kom kørende bagved men holdt ikke afstand, og påkørte derfor bilen foran. Det betød, at bilen med den 69-årige mand blev skubbet over i modsatte vejbane, hvor han blev påkørt af en modkørerende bil. Der skete ingen personskade men stor materiel skade og vejen var lukket i en periode.