Seneste indlæg

Søren Juul / Pressefoto Helsingør Kommune

Ny halinspektør vil genoplive tidligere traditioner

Espergærde Hallen på Idrætsvej blev indviet i 1969, og var dengang et vigtigt lokalt samlingspunkt. Men gennem de senere år har den levet et lidt stille liv. Håndboldspillere, badmintonspillere og gymnaster benytter den jævnligt, ligesom skolebørnene fra Tibberupskolen er flittige brugere. Men i ydertimer og ferier står hallen og det tilhørende klublokale ofte tomt. Det skal der laves om på.

Pressefoto Helsingør Kommune

Ny Helsingørguide og nyt turistkort på gaden

Igen i år har kommunens destinationsselskab Wonderful Copenhagen i samarbejde med Helsingør Kommune udgivet Helsingørguiden, som skal hjælpe turister og besøgende med at finde frem til alle de skønne steder, oplevelser, butikker og overnatningssteder, kommunen har at byde på.

Flere bliver snydt af billetsvindlere

Flere bliver snydt af billetsvindlere

Festivalen er udsolgt, men du vil ikke gå glip af koncerten med dit yndlingsband. Derfor efterspørger du billetter i en Facebook-gruppe. Her bliver du hurtigt kontaktet af en person, der har lige netop har de billetter, du søger. Men pas på – risikoen for at blive snydt af billetsvindlere er desværre stor. I 2023 modtog politiet 1.825 anmeldelser om svindel med billetter, hvilket svarer til en stigning på 87 procent i forhold til året før. Derfor advarer politiet nu om denne type af svindel.

Pressefoto Helsingør Kommune

Første spadestik til nyt tenniscenter

Torsdag den 16. maj tog borgmester Benedikte Kiær, formand for Helsingør Tennis Klub Morten Højer Mathiesen og formand for idræts- og fritidsudvalget Claus Christoffersen, første spadestik til et nyt og moderne tenniscenter på Gl. Hellebækvej ved Helsingør Idrætspark – et tenniscenter af høj arkitektonisk kvalitet, hvor Helsingør Tennisklub fremover skal have deres indendørs aktiviteter.

Pinsetrafikken - kør hjemmefra i god tid

Pinsetrafikken – kør hjemmefra i god tid

Den første udrejsetrafik i pinsen forventes at starte fredag d. 17. maj, hvor rejsetrafikken vil blande sig sammen med eftermiddagens myldretidstrafik. Det vil hovedsageligt være i tidsrummet fra kl. 13:00 til 19:00. Ligeledes kan der lørdag d. 18. maj mellem kl. 11:00 – 14:00 være risiko for tæt trafik flere steder i landet.
Trafikken vil hovedsageligt bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland via E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej samt rute 21 mod Sj. Odde.
Hjemrejsetrafikken forventer vi vil finde sted 2. pinsedag mandag d. 20. maj i tidsrummet fra kl. 11:00 – 18:00. Her vil trafikken bevæge sig fra Jylland mod hovedstadsområdet via E20 Fynske Motorvej og Vestmotorvejen, samt rute 21 fra Sj. Odde .
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de nævnte tidsrum.

Peter Birch, biskop over Helsingør Stift Foto: Miklos Szabo

Biskoppen: ”Demens illustrerer på en ubarmhjertig måde, at vi er afhængige af hinanden”

Demens er på mange måder en sygdom, der både hensætter den ramte og de pårørende i afmagt, og derfor er det vigtigt, at vi som fællesskab træder til. At vi finder måder at støtte mennesker med demens og deres pårørende i den meget livsforandrende situation, de står i. En demensdiagnose illustrerer på en meget ubarmhjertig måde, at vi er afhængige af hinanden. I kirken kan vi netop gennem ritualer, salmer og bibeltekster skabe en form for resonans, der bidrager til følelsen af tilhørsforhold og tryghed i en tid, der ellers er præget af afmagt og fortvivlelse.

Maritim pinse: Havnekiosken, DRØMMESKIBET og M/S Museet for Søfarts spændende udstillinger kan opleves hele pinsen. Gratis adgang for børn. (foto_Joshua_tree_photography).

Pinseåbent på M/S

Gå om bord i 400 års spændende søfartshistorie, et skatkammer af modelskibe på stribe eller smukke undervandsfotos og opmuntrende klimaperspektiver i National Geographics fotoudstilling ‘Pristine seas’. Eventyrlystne børnefamilier kan gå på opdagelse i nye legetilbud for de helt små i museets store legeunivers DRØMMESKIBET. Sælg is og souvenirs fra de varme lande i havnekiosken, sæt stempler i søfartsbogen eller klæd jer ud som havmåger med museets spritnye udklædningstøj.

PR-foto Kulturværftet

Tag på sommerhøjskole: En uge med fokus på din personlige fortælling

Sommerhøjskole i Toldkammeret er for alle, der ønsker at formidle personlige erindringer på en ny og spændende måde, og for dem, der har en interesse i at arbejde med lyd som et kreativt medie.

Politirapporten fra 2024-05-02

Politirapporten fra 2024-05-02

Noget tumult mellem to mænd på henholdsvis 33 og 47 år fra Helsingør og Snekkersten udviklede sig onsdag aften til vold, da den 47-årige slog den 33-årige i hovedet med en cykellås. Den 33-årige blev efterfølgende kørt til undersøgelse på hospitalet, og den 47-årige blev sigtet for vold.

Mekaniker er en af de uddannelser, som eleverne kan prøve kræfter med til Mini Skills. Pressefoto Helsingør Kommune

Mini Skills vækker opmærksomhed uden for Helsingør

I forbindelse med den seneste udgave af Mini Skills Helsingør, der blev holdt den 25. april i Helsingørhallen, havde gæster fra 10 kommuner takket ja til at komme på besøg og høre mere om den anderledes uddannelsesdag for alle kommunens 7. klasser. Her handler det nemlig om faget i stedet for uddannelsen, og der er lagt op til, at eleverne skal bruge hænderne og prøve selv.