Du kan snart få bøder, hvis du ikke har styr på dit erhvervsaffald
Der er kommet landsdækkende krav om, at alt erhvervsaffald skal sorteres i 10 typer – svarende til de ordninger, som borgerne sorterer i. (Restaffald, pap, papir, plastic, mad- og drikkekartoner, metal, madaffald, farligt affald, tekstiler og glas). Samtidig træder der den 1. januar 2025 ny lovgivning i kraft, der skal styrke tilsynet med virksomheders sortering og håndtering af affald.
I den anledning inviterer Helsingør Kommune til infomøde om affaldssortering i Helsingør Bymidte. Det sker torsdag den 21. november kl. 8-9.30 på Borgerkroen.