Tilsyn: Det går godt med ældreplejen
Ældreplejen i Helsingør Kommune er i en god og positiv udvikling. Det viser de årlige tilsyn med plejen. Hvert år er der en række tilsyn – både fra Styrelsen for Patientsikkerhed og uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn fra Kommunernes Revision, BDO. Sammenlignet med resultaterne fra sidste år holder plejehjem og hjemmepleje i 2024 fast i gode resultater, der tidligere er opnået – og samtidig er der forbedringer.