Diabeteskurven er knækket i københavnsk bydel
Steno Diabetes Center Copenhagen har igennem ti år stået i spidsen for at fremme beboernes sundhed i Tingbjerg. Det er sket med baggrund i forskningsbaserede sundhedsfremmende initiativer og er udviklet og gennemført i samarbejde med boligområdets beboere, den boligsociale helhedsplan, lokale foreninger, kommunale forvaltninger, centre og institutioner samt eksterne partnere. Projektet vækker international interesse, fordi det er en generel tendens i den vestlige verden, at social udsathed og sundhed er tæt forbundet, og at begge forhold er lavere blandt beboere i almene og udsatte boligområder end for andre befolkningsgrupper.