Stor dansk feriehusudlejer øger danske bookinger med 60 procent
Der er håb for den danske feriehusbranche, der i disse dage oplever en eksplosiv stigning i antallet af danske bookinger. En af landets førende udlejere, DanCenter, har øget antallet af danske bookinger med 60 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Hos Feriehusudlejernes Brancheforening kan man nikke genkendende til den positive udvikling i antallet af danske bookinger, der kan få afgørende betydning for branchens overlevelse, men det opvejer ikke tabet af de udenlandske overnatninger.