Politirapporten
Nordsjælland: Flere borgere blev torsdag formiddag ringet op af en mand, som påstod, at han ringede fra politiet. Manden fortalte, at man havde fundet borgernes navn på en hacking-liste og derfor gerne ville komme ud til borgerne for at stille nogen spørgsmål. Heldigvis lod ingen af borgerne sig narre til at give oplysninger om, hvornår de var hjemme, men kontaktede i stedet politiet.