Nu går etableringen af Danmarks første naturnationalpark i gang
En dyb grøft i Gribskov blev blev fyldt med jord, så vandet igen kan flyde naturligt til glæde for en lang række dyr og planter, for eksempel den sjældne stor kærguldsmed, planten tue-kæruld og vadefuglen svaleklire.
Anlægsarbejdet markerer starten på etableringen af Danmarks første naturnationalpark og skal give det 1.300 hektar store naturområde i Gribskov endnu flere vådområder.