Seneste indlæg

Politirapporten fra 2024-07-29

Politirapporten fra 2024-07-29

Tirsdag morgen klokken 9.02 fik politiet en anmeldelse om en bil, der skulle køre helt uforsvarligt på Helsingørmotorvejen ved Vedbæk. Efter anmelderens oplysninger kørte bilen med høj fart ind på en rasteplads og ud igen med det samme. Efterfølgende kørte den slalomkørsel, og overhalede en varebil inden om, hvorefter føreren mistede kontrollen over køretøjet og kørte ud i midterrabatten, ramte autoværnet og snurrede rundt. Den kørte derefter nordgående i det sydgående spor og flygtede fra stedet. Politiet fik efterfølgende flere anmeldelser om en bil af samme mærke køre hasarderet kørsel. Kl. 10.00 fik en politipatrulje kontakt til køretøjet på Præstevej syd for Ramløse. Der var fire personer i bilen, hvoraf to flygtede. To mænd på henholdsvis 26 og 30 år, den ene fra Kolding og den anden uden fast adresse, blev anholdt og fik efterfølgende foretaget en blodprøve til kontrol for narko og alkohol.

Foto: ABW

Spiseaften i Vestervang Kirke

Kl. 16 åbner de  traditionen tro dørene for kreativ hygge, som vil passe til gudstjenestens tema samt kaffe, the og frugt. Kl. 17.30 er der familiegudstjeneste med sognepræst Mette Dansøn. Temaet for gudstjenesten vil være Tro, Håb og Kærlighed; som også var temaet på årets sommerlejr med FDF Helsingør 1. Efter den korte gudstjeneste er der fællesspisning til 15 kr. for voksne og 5 kr. for børn under 18 år. Tilmelding er ikke nødvendig! Så kom i kirke og slip for madlavning og opvask.

Foto: ABW

Dømt for at stjæle værdier for mere end 600.000 kroner

12 tilfælde af indbrud af særlig grov karakter, et forsøg på indbrud samt tre hæleriforhold kostede fredag en 43-årig mand fra Helsinge en fængselsdom på halvandet år. – Det kan opleves som meget grænseoverskridende og utryghedsskabende at have indbrud i sit hjem, og i denne sag er der tale om et stort antal indbrud, hvilket er en skærpende omstændighed, siger anklager Maria Loller fra Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Pressefoto Ragnar Lauritzen Motorcykelservice

Autoriseret Honda værksted

Du kan trygt besøge værkstedet på Oldenvej med din motorcykel. Alle medarbejderne er passionerede omkring motorcykler, har høje kvalitetsstandarder og bruger kun godkendte reservedele. På butikkens hjemmeside får du et godt overblik over mulighederne, også hvis du leder efter en brugt motorcykel.

Pressefoto M/S Museet for Søfart

Øresund på Langs: Træskibe, sømandssang og kapsejlads i Helsingør

Kapsejladsen starter fredag i København og lørdag kl. 09 sejler de smukke træskibe fra Svanemølle Havn mod Helsingør. Fra Strandvejen og molerne i Snekkersten kan man nyde synet af skibe i alle størrelser på Øresund. Fra kl. 11 sejler jollerne fra Snekkersten Havn feltet af træskibe i møde. Skibene forventes at passere målet udfor Snekkersten havn fra ca. kl. 13 og frem til kl. 16. Når fartøjerne anløber Helsingør, sender Kronborg Slot en passende salut og fartøjerne bliver præsenteret fra højtalerne på veteranskibet. Det er sjette gang, kapsejladsen ‘Øresund på Langs’ samler gamle træskibe, klassiske sejlbåde, træmotorbåde og joller til en fælles kapsejlads, der ender i Helsingør.

Pressefoto Laura Drasbæk

HamletScenen præsenterer de første æresambassadører for ny venskabsforening

Det er blevet det nye spørgsmål, efter William Shakespeare fik en venskabsforening i fødselsdagsgave på sin 460 års fødselsdag den 23. april 2024. Gaven fik han af bestyrelsen bag den nyevenskabsforening, der har til huse hos HamletScenen i Helsingør, og han fik den blandt andetsom en tak for den gave, William Shakespeare selv gav Kronborg og byen Helsingør, da han i sintid valgte at lade dramaet om Hamlet finde sted på Kronborg.

I forbindelse med årets Shakespeare Festival er foreningen derfor stolte af, både at kunne præsentere foreningen for de mange festivalgæster, men også at kunne byde velkommen til de førsteæresambassadører: Asger Steenholdt, musiker og psykoterapeut, Gry Brix, direktør VærftetsMadmarked, Laura Drasbæk, skuespiller og forfatter og Thure Lindhardt, skuespiller.

Politiet har øget fokus på færdsel ved skolevejene

Politiet har øget fokus på færdsel ved skolevejene

August er lig med skolestart for både for store, små og helt nye elever. Det betyder mange børn på vejene omkring skolerne. Derfor har hovedparten af landets politikredse i ugerne 32, 33 og 34 målrettede indsatser på skolevejene i forbindelse med skolestart, hvor mange tusinde børn, som er nye og urutinerede trafikanter har første skoledag.

Foto: Kronborg og Bettina Pedersen

Slottet vrimler med liv i sommerferien

Og de går i disse dage og glæder dem til, at de store, springende tunfisk forhåbentlig vender tilbage til Øresund, og at de måske kan få et glimt af dem fra deres store kanontårn. Kronborg er nemlig meget mere end sandsten, kobbertage og betagende danmarkshistorie. Slottet ligger fantastisk placeret midt i smukke naturomgivelser, og der er altså masser sprudlende dyreliv i at opleve i området.

Rørtangkilen juni 2024. Foto: Sten Lollesgaard.

Vil du have indflydelse på naturen i Rørtangkilen?

Helsingør Kommunes projekt ”Landskaber i Balance” har til formål at forbedre naturtilstanden i området ved at lave mere fugtige enge, vandhuller og afgræsning. I den forbindelse arbejder DN/ Helsingør for at etablere en borgergruppe, som kan komme med initiativer, som kan fastholde og forbedre naturoplevelsen i samarbejde med Helsingør Kommune. De kalder gruppen Rørtangkilens Venner. Gruppen er i sin vorden. Deres næste opgave er at foreslå placering af enkeltstående træer, f.eks. eg, på relevante steder i området.

PR-foto Kronborg Slot

Det spidser til i ”Hamlets historiejagt”!

I har løbende stemt på, hvem I tror står bag kongemordet, og med en lille måned tilbage, er det MEGET tæt løb mellem de mistænkte! Intet er altså afgjort endnu, så du kan stadig nå at være til at finde den skyldige! ”Hamlets historiejagt: hvem myrdede kongen?” fortsætter for fulde sejl helt indtil den 1. september og kan opleves hver dag mellem 10.00 – 16.00. Børn har som altid gratis entré